Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Apples nye super-teknologi til apps: Derfor deler Swift vandene

Swift er Apples nye programmeringssprog, der skal føre til langt bedre iOS-apps. Det er dog ikke alle, der mener, at det er en god idé.

"Det er interaktivt og sjovt at skrive kode, syntaksen er kortfattet og dog udtryksfuld, og apps kører lynende hurtigt."

Sådan lover Apple, at oplevelsen for udviklerne bliver med det nye programmeringssprog, Swift, der blev præsenteret på udviklerkonferencen WWDC.

"Swift er resultatet er den nyeste forskning i programmeringssprog kombineret med årtiers erfaringer med at bygge Apple-platforme," skriver Apple på sin hjemmeside om programmeringssproget. 

Blandt de gevinster, Apple mener, at man kan opnå med Swift, er færre fejl og i det hele taget en renere kode, der er lettere at skrive.

Swift blev på WWDC lanceret som beta, og den endelige version af programmeringssproget ventes klart til efteråret.

Allerede nu kører debatten dog rundt omkring blandt udviklerne.

For mens Apples ambition om at gøre det endnu nemmere at udvikle til iOS-platformen opfattes som et positivt projekt, så er der lidt mere delte meninger om selve løsningen: Swift.

Kan det føre til flere amatør-apps?

Skepsissen går blandt andet på, at det bliver så nemt at udvikle apps, at for mange nybegyndere og uerfarne udviklere kan lave apps til App Store - og at kvalitetesniveauet dermed risikerer at falde.

En af skeptikerne er Appster-CTO Martin Halfor, der udtaler til Smartcompany, at Swift vil resultere i en bølge af ringe apps i stil med den, man så, da Microsoft lancerede Visual Basic i 1994.

"Min forudsigelse er, at vi vil få en lignende syndflod af apps med ringe kvalitet, der er udviklet af teenagedrenge på værelset for få dollars i timen," udtaler han.

"Selvom Apple vil gennemgå de fleste af dem for at se, om de skal ind i App Store, så betyder det, at muligheden for at skabe billige og muntre iOS-apps nu er ankommet, fortsætter Martin Halfor i interviewet på Smartcompany med henvisning til, at der nu vil blive en langt større konkurrence om at levere de meget simple apps.

En anden virksomhed, der arbejder med apps, Outware Mobile, ser dog mere positivt på Swift.

"Swift er et spændende skridt fremad, og vores team er allerede begyndt at skrive kode, og at gøre brug af Xcode Playgrounds," lyder det fra chefen fra den virksomhed.

Dette skal bare fungere med Swift

ReadWriteWeb skriver, at Swift indebærer en kompliceret brobygning mellem det nuværende programmingsprog og de værktøjer, udviklerne kender godt, og så det nye sprog.

Det indebærer blandt andet, at man skal kunne videreudvikle på Objective-C-baserede apps med Swift.

"Tricket her er, at den slags interoperabilitet grundlæggende skal fungere perfekt, hvis Swift skal få succes. Hvis det ikke gør det, skal udviklerne stadig rode med Objektive-C for at få deres apps til at fungere - og det betyder, at man skal følge med udviklingen i to sprog, ikke et. Hvilket ikke er den slags pligter, udviklere plejer at være glade for," skriver Readwriteweb.

Ted Schadler, der er Forrester-analytiker, har fremhævet, at Apple på dette års WWDC lancerede Swift, 4.000 nye API'er, nye test-funktioner, adgang til Touch ID, Siri og sensorerne i Apple-produkterne.

"For at kunne bygge nye, innovative apps har udviklere brug for alle de værktøjer og den support, de kan få. Disse annonceringer afspejler Apples hastige, men stabile, udrulninger af ting, der betyder noget for udviklerne."

Du kan se Apples demo af Swift fra WWDC herunder:

Læs også:

Derfor er iOS 8 en kæmpe-nyhed for app-udviklerne

Kan du få iOS 8 - eller er dit Apple-grej forældet?

Her er Apples nyheder:Nu skal iOS og Mac'en for alvor flette fingre

It-giganter bønfalder app-udviklerne:Kom over til os




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere