Artikel top billede

Canon køber dansk succesvirksomhed med 389 ansatte

Millionoverskud, vækst og stor udenlandsk succes har gjort danske Milestones Systems attraktiv for opkøb. Nu er selskabet solgt.

Danske Milestone Systems A/S, som er en af verdens førende leverandører af software til videoovervågning, er blevet købt af Canon.

Det Brøndby-baserede firma leverer en åben software-platform, der anvendes til videoovervågning. Milestone Systems kunne i 2013 iføre sig den gule førertrøje i kategorien sikkerheds-software i Computerworlds top-100 kategori.

En krone på værket, der startede tilbage i 1998, da civilingeniør John Blem og datalog Henrik Friborg Jacobsen tog det første spadestik til virksomheden.

På trods af en finanskrise, der har trukket sine spor gennem verdensøkonomien siden 2008, er det konstant gået frem for videoovervågnings-virksomheden.

Ifølge 2013-regnskabet er omsætningen på 407 millioner kroner og overskuddet på 34 millioner kroner. Selskabet har 389 medarbejdere fordelt på 18 lande.

I 2013 kunne administrerende direktør Lars Thinggaard fortælle Computerworld, at blot fem procent af omsætningen kommer fra Danmark, og at en satsning på software gjorde, at Milestone kunne tage skridtet fra Danmark til udlandet.

"I slutningen af 90'erne blev vi enige med os selv om, at der måtte være en anden vej til videoovervågningsmarkedet end det traditionelle boks-salg. Derfor hev vi koden ud af boksene og valgte alene at fokusere på software-salget," sagde Lars Thinggaard. 

Ifølge den fælles meddelelse fra Milestones Systemes og Canon vil Milestones fastholde strategien med at levere en åben software-platform som et uafhængigt datterselskab i Canon koncernen, ligesom selskabets ledelse vil fortsætte på posterne.

Købesummen for Milestones Systems vil ikke blive offentliggjort.

Læs også: Sådan fik dansk it-firma succes i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere