Sådan tjener 24-årig svensker 22 millioner om året på Youtube-videoer

En ung svensk mand har i de seneste år fået status som en vaskeægte internet-berømthed. Med succesen følger pengene, og du kan her læse, hvordan man kan tjene millioner på at spille computerspil.

Artikel top billede

PewDiePie alias Felix Arvid Ulf Kjellberg i en af sine lettere outrerede videoer på Youtube. Skærmdump fra Youtube.

Navnet er Felix Arvid Ulf Kjellberg.

Den 24-årige svensker er dog nok bedre kendt under sit online-alias PewDiePie, når han sætter sig foran sit webcam og anmelder computerspil på en lettere uortodoks facon, der indebærer skrig og banderier i en lind strøm.

Omkring 27 millioner abonnenter følger den unge svenskers spilseancer og vlogs (video-weblogs), hvilket gør ham til en af Youtubes mest populære personer at følge.

Han er ikke en specielt god gamer, men han er underholdende, lyder skudsmålet. 

Sådan tjener han pengene

Med så stor popularitet har Felix Arvid Ulf Kjellberg samtidig formået at omsætte sin brandværdi til klingende kroner og ører.

The Wall Street Journal kan berette, at PewDiePie med sine videoer - også kaldt Pewds - indkasserer omkring 22 millioner kroner årligt, efter at han i 2012 indgik en lukrativ aftale med online-reklame-producenten Maker Studios, der tager en bid af annoncesalget og efterfølgende belønner PewDiePie.

Med PewDiePie som sin vigtigste berømthed blev Maker Studios solgt til Disney-koncernen i marts for et beløb, der svæver omkring et sted mellem tre og fem milliarder kroner, alt afhængig af hvordan Maker Studios klarer sig i den kommende tid.

Ikke helt skidt for en ung mand, der droppede ud af Göteborgs Universitet i en tidlig alder, fordi han hellere ville være derhjemme og spille computerspil.

En sky berømthed

På trods af sin status som en af Youtubes største berømtheder er Felix Arvid Ulf Kjellberg ganske mediesky.

Efter fem år som PewDiePie giver han eksempelvis yderst sjældent interview.

Alligevel er han så vigtig for spillere over hele kloden, at spilproducenterne lader ham få fingrene i spil og lader ham anmelde dem, længe før de er i handlen.

Eksempelvis gik han i kødet på spillet Flappy Bird under overskriften "Flappy Bird—Don't Play This Game". Spillet er siden blevet en gigant-succes trods svenskernes harske kommentarer undervejs i den noget utraditionelle anmeldelse.


Her kan du se, hvordan PewDiePie anmelder og gør et relativt ukendt spil til en verdenssucces.

Læs også:
Test: Denne dims kan gøre dig rig

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S