Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Er Google ved at miste interessen for disse store projekter (som vi har glædet os til)?

ComputerViews: Google Glass og andre af Googles store projekter er nærmest ikke blevet nævnt på Googles store I/O-konference. Se her, hvad tavsheden skyldes.

ComputerViews: Google store udvikler-konference, Google I/O, har været ventet med spænding - ikke mindst selskabets keynote, der regnes for at være et solidt pejlemærke for de produktområder, som Google lægger vægt på.

Onsdagens keynote fra Google handlede om Android (meget), wearables, Google TV og Android Auto.

Det kan du læse mere om her: Her er Googles nyheder - disse vilde ting er på vej til dig

Til gengæld fandt de spektakulære projekter, som Google har arbejdet med, ikke vej til scenen, selv om det var ventet, at Google ville benytte sig af anledningen til at levere noget 'wow'-faktor til udviklerne ved at give den gas med de vilde - men for Google langt fra urealistiske - fremtidsprojekter.

Men Google Glass, robot-projektet, Google-satelitterne, dronerne, det intelligente hjem og Googles internet-balloner blev ikke nævnt med ét ord.

Så frem for at fokusere på de Google-projekter, der vil kunne forandre folks liv, lægger Google lige nu mere vægt på nye SDK'er til udviklerne - altså helt basal, anvendelig dagligdags-it.

Google Glass

Mange havde forventet, at Google i det mindste ville levere en plan for spændende nye apps til Google Glass.

I stedet har Google nu tilsyneladende skiftet sit 'wearable'-fokus mod smartwatch-området, der har fået en del opmærksom på konferencen.

Det kan være et tegn på, at Google Glass er langt fra det udviklings-stadie, som Google egentlig havde håbet på.

Og at en egentlig færdig-melding på de efterhånden sagnomspundne briller lader vente på sig - i hvert fald indtil Google har fået indarbejdet synkronisering mellem briller, ure og smartphones i det nye Android Wear OS.

De vigtigste opkøb ikke nævnt

Også gigant-opkøbene af Nest og Dropcam blev helt forbigået i Googles keynote.

De store opkøb på tilsammen mere end 20 milliarder kroner skal ellers fungere som brohoved ind på et af de måske vigtigste markeder i fremtiden, nemlig det marked, der er båret af det intelligente og forbundne hjem, hvor maskiner, apparater og enheder vil være forbundet på kryds og tværs.

Det kan du læse mere om her: Google køber kamera-producent for vildt beløb: Her er planen

Udviklerne og de forskellige hardware- og softwareleverandør står på spring for at få mere at vide om Googles planer, så de kan begynde at eksperimentere i Googles sandkasse-miljøer.

Apple har for nylig meldt sig ind i kampen med lanceringen af sit HomeKit til udviklerne.

Alle er enige om, at mulighederne er enorme, og at dette område i de kommende år for alvor vil begynde at folde sig ud. Med Google som en af hovedspillerne.

Men intet blev nævnt.

Er Google ved at miste interessen for disse store projekter=?

Ballon-drevet internet og satelitter

Det samme gælder Googles store planer om et ballon-drevet internet eller satellit-projekt: Google vil sende 180 satellitter i kredsløb om Jorden

Google har ellers opkøbt ikke mindre end otte robot-selskaber i løbet af de seneste par år, der blandt andet skal anvendes i Googles selvkørende biler.

Det kan du læse mere om her: Google-planer: Vil bygge intelligente robotter

Men intet blev nævnt.

Google+

Heller ikke Googles sociale satsning, Google+, blev nævnt fra scenen, og der blev heller ikke udvist den store interesse for projektet fra udviklerne, selv om Google+ har omkring 300 millioner månedlige brugere.

Det kan lyde af mange, men er mindre end en tredjedel af det antal brugere, der anvender Facebook. Og sådan har det været længe.

Sociale medier er fortsat hot, men måske er Google ved at miste troen på, at Google+ nogensinde kan slå Facebook. Og hvordan det i givet fald skulle kunne ske.

Det har vi skrevet om tidligere her: Google-chefs afsked skaber rygter: Er de ved at slagte Google+?

Googles prioriteringer på udvikler-konferencen - hvor selskabet lægger vægt på simple SDK'er fremfor de store fremtidsprojekter, der giver kuldegysninger og buzz og hype - tegner et klart billede af de projekter, der er realiser-bare i løbet af det kommende år. Og hvilke der ikke regnes for levedygtige og værd at bruge krudt på.

Google har råd til at fejle og skyde forbi mange gange, så det er næppe sandsynligt, at nogle af de store projekter som Google+ vil lukke.

Men signalet er alligevel klart: Det næste handler for Google om Android og wearables.

Først senere vil robotter, det intelligente hjem og ballon-drevet internet få egentlig gang på jord.

Måske til næste år.

Eller året efter.

Læs også: Her er Googles nyheder - disse vilde ting er på vej til dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere