Stor mystik om taxa-gigants indtog i Danmark

Uber, der er et af tech-verdenens hotteste og mest kontroversielle selskaber, har åbnet et kontor i Danmark.

Artikel top billede

Den internationale taxa-gigant Uber har slået sig ned i Danmark. 

Virksomheden, der for nylig blev vurderet til en værdi på knap 100 milliarder danske kroner, har åbnet en udviklingsafdeling i Katrinebjerg i Aarhus.

Udviklingsafdelingens eksistens bekræftes blandt andet af forskerparken Incubas hjemmeside, hvor Uber er opført på listen over de i alt 120 virksomheder, der er tilknyttet Incuba.

Det er uvist, hvilke opgaver udviklingsafdelingen løser i Danmark. Kilder oplyser dog til Computerworld, at åbningen af afdelingen ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at en lancering af Ubers tjeneste i Danmark er nært forestående.

Hos brancheorganisationen for danske taxivognmænd, Dansk Taxi Råd, bliver Ubers aktiviteter i Danmark dog fulgt nøje, og rådet vurderer, at Ubers danske udviklingskontor meget vel kan være en forpost før en større lancering af Ubers tjeneste i Danmark.

"Vi ser det som en mulig indikation på, at Uber er på vej ind på det danske marked. Jeg tror i hvert fald ikke på, at man åbner et udviklingskontor i Aarhus, hvis det ikke er, fordi man ser nogle muligheder på det danske marked," siger Trine Wollenberg, direktør for Dansk Taxi Råd, til Computerworld.

Verdensomspændende imperium

Gennem de seneste år har Uber også lanceret sin tjeneste i vores nabolande Sverige og Tyskland, mens Uber altså indtil videre er gået uden om Danmark.

Men det danske taxamarked, der i øjeblikket har en årlig omsætning på fem milliarder kroner og beskæftiger 6.000 mennesker på fuldtid, vil givetvis være et attraktivt marked for Uber.

Uber blev i 2009 stiftet af den amerikanske iværksætter Travis Kalanick, og i dag har virksomheden udviklet sig til et verdensomspændende imperium, der er ved at vende op og ned på taxa-branchen.

I de første år var Uber udelukkende en tjeneste, der tilbød en limousine-lignende transport til priser, der er betydeligt lavere end traditionel limousine-kørsel. Efterfølgende har Uber dog også lanceret tjenesten UberX med lavere priser og knap så luksuriøse biler.

Tvivl om lovligheden

For nylig skabte det overskrifter, da den danske taxatjeneste Drivr, der har en forretningsmodel, som på mange måder minder om Ubers, måtte lukke for sin tjeneste i Aarhus.

Drivr har forklaret, at det skete, efter at flere af virksomhedens chauffører blev chikaneret af chauffører fra konkurrerende selskaber, der mener, at Drivr i Aarhus opererer i strid med taxaloven.

Situationen i Aarhus lyder nærmest som et ekko af de udfordringer, som Uber har kæmpet med i flere europæiske storbyer.

Her har den eksisterende taxa-branche protesteret voldsomt mod Ubers indtog på taxamarkedet.

Eksempelvis blokerede vrede taxachauffører for få måneder siden trafikken i flere europæiske storbyer i protest mod Uber, der ifølge chaufførerne driver ulovlig taxaforretning.

Taxi Råd: Sådan kan Uber blive lovligt i Danmark

Det er derfor også Dansk Taxi Råds vurdering, at Uber skal tilpasse sin forretningsmodel, hvis virksomheden skal operere lovligt i Danmark.

Ubers forretningsmodel gør det uhørt let at blive taxachauffør. Det kræver blot, at du downloader en app, har en bil til rådighed og gennemgår en godkendelsesprocedure hos Uber. 

Men i Danmark skal taxakørsel som udgangspunkt foregå gennem godkendte bestillingskontorer, og den enkelte taxavognmand skal have en licens, før vedkommende kan købe en bil og drive taxaforretning i Danmark.

Holder øje med Uber

Ifølge Trine Wollenberg vil Uber i Danmark derfor formodentligt være tvunget til at samarbejde med en eksisterende taxatjeneste, hvis virksomheden skal overholde loven.

"Derfor vil vi også holde øje med, om Uber har tænkt sig at følge den danske lovgivning, eller om man vælger at tilsidesætte loven, som man har gjort i andre lande. Men Uber kan jo lave et samarbejde med danske taxacentraler og sige: ‘Vi har den her app, hvor kunderne kan bestille taxakørsel, og den kan vi køre via jeres central og lade bestillingerne flyde ud til jeres vogne'," forklarer hun.

Uber vil også kunne søge om at få tilladelse til at åbne sin egen taxacentral, men det vil ifølge Trine Wollenberg ligeledes kræve, at Uber samarbejder med taxavognmænd med taxatilladelser.

Bliver nabo til Google

Forskerparken Katrinebjerg, hvor Uber har slået sig ned, ligger tæt på Aarhus Universitets afdelinger for datalogi og informations- og medievidenskab, og den huser i forvejen en lang række it-virksomheder. 

Den mest prominente beboer i Katrinebjerg er formodentligt Googles danske udviklingafdeling, der blandt andet har spillet en nøglerolle i udviklingen af Chrome-browseren.

Ubers danske afdeling åbnede ifølge Computerworlds oplysninger i starten af 2014 og har i øjeblikket 8-10 ansatte. En hurtig LinkedIn-søgning afslører da også indtil flere danske Uber-ansatte, og virksomheden har angiveligt planer om at øge medarbejderstaben yderligere.

Afdelingen ledes af Steffen Grarup, der har en fortid hos VMware. Han oplyser til Computerworld, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig om, hvad den danske afdeling arbejder med, og det har trods flere henvendelser heller ikke været muligt at få en kommentar fra Ubers nordeuropæiske chef. 

Læs også:

Dansk taxa-app flygter fra Aarhus: "Vi er blevet udsat for chikane og trusler"

Taxa-branchen angriber nye apps: Kan være på kant med loven

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    SOS International

    Fagligt ambitiøs Scrum Master

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Lead DevSecOps

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job