Artikel top billede

Her er de mest eftertragtede it-folk: It-specialister har kronede dage

Er du hamrende dygtigt til Sharepoint eller Sitecore, så kan du godt glæde dig hele vejen ned i banken.

Det må som udgangspunkt være de bedste, mest ansvarsfulde og efterspurgte medarbejdere, der skal have den højeste løn.

Sådan hænger det sammen på it-jobmarkedet.

Særligt it-specialister er i høj kurs i disse år, fordi markedet mangler dem.

Det fortæller it-rekrutteringsfirmaet Blooms direktør, Sara Juhl:

"Dem, der står overfor et lønhop, er dem, der tager større ansvar og arbejder mere grundrettet; dem, der arbejder med arkitektur, er konsulenter, projektledere eller dem, der er virkelig dygtige specialister inden for special-teknologier som Sharepoint og Sitecore," siger Sara Juhl og fortsætter:

"Men det er ikke kun inden for disse specialer; det gælder på alle fronter, at der er stor rift om de dygtigste."

De dygtige specialister kan snildt hæve i omegnen af 50-60.000 kroner om måneden, men med det forbehold, at mindre virksomheder og startups sjældent har den slags penge, fortæller Sara Juhl.

Læs sidste års lønanalyse: Her er Danmarks højeste it-løn

Det er ikke kun specialister, som vil have en god løn for deres arbejde. Under finanskrisen gik flere ned i løn for at bevare deres jobs, men den tendens er ved at vende, siger Sara Juhl.

"Vi ser, at det er langt de færreste it-folk, som skifter job til en lavere eller tilsvarende løn. Medmindre der er tale om drømmejobbet, så skal der flere penge på bordet, og det gælder i særdeleshed for de yngre it-folk," siger Sara Juhl.

"Der er desuden stor mangel på it-folk, så jeg tror, at lønstigningerne vil fortsætte fra sidste år og fremefter. Selvfølgelig kvier virksomheder sig ved at betale mere, men når de får den rigtige mand, så betaler de," vurderer Sara Juhl.

Dansk er godt, norsk er bedst

Selvom de svenske lønninger er højere ifølge Sara Juhl, så udlignes det af den langt svagere svenske krone i en sådan grad, at svenskerne gør tilnærmelser på det danske marked.

Men hvis det er de bedste lønninger, du er ude efter, så anbefaler Sara Juhl det norske marked:

"I Norge kan man godt få lidt højere lønninger i de meget hypede virksomheder, men konkurrencen er så tilsvarende hårdere."

Læs også: 

Se hvor hurtigt dine kollegaer i it-branchen skifter job


Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere