Microsoft: Sådan vil internet i alt ændre din forretning totalt

Den næste store forandrings-bølge inden for it er på trapperne, og den vil få alvorlige konsekvenser for vores hverdag.

Artikel top billede

Microsoft Next: I 1975 var det Microsoft vision at få en pc på hvert eneste skrivebord.

For 30 år siden var kodefirmaets mantra produktivitet, og det har sådan set ikke ændret sig med tiden.

"Produktiviteten skal i dag forøges gennem internet of things og ikke gennem den traditionelle pc," siger Jasper Hedegaard Bojsen, direktør for Apps & Platform hos Microsoft i Danmark.

I dag handler det altså ikke om pc'er på skrivebordet. Det handler i stedet om at samle og analysere data fra skyen.

"Vores vision er ikke længere cloud og mobility. De to områder er virkeligheden, og den slet ikke er til debat. Det er ikke Microsoft, der har sat den præmis, det er bare en betingelse for vores forretning. Nu handler det om at udnytte mulighederne ved at binde de to ting sammen."

Han underbygger sit argument om, at samfundet er blevet mobilt med salgstal.

"Der sælges cirka 300 millioner pc'er om året, og det tal har været rimelig stabilt i de senere år. Men pc-salget udgør kun 14 procent af omsætningen, hvis man tager de mobile enheder, som eksempelvis smartphones og tabletter, med i beregningen. Alle er blevet mobile, og vi er konstant forbundet til nettet," siger han.

Når det handler om cloud, er han ligeledes fast i mæglet.

"Cloud er en forudsætning for, at vores dataforbrug kan stige med den hastighed, som vi ser i øjeblikket, og at man kan håndtere disse datamængder, der eksploderer. Eksempelvis er 10 procent af alle digitale billeder taget indenfor det seneste år," eksemplificerer han.

"Datacentrene er vor tids kraftværker."

Det handler om at binde ting sammen

Skyen giver os altså lagerplads og computerkraft, mens de mobile enheder gør det muligt at holde kontakt til brugeren ligegyldig hvor vedkommende befinder sig samt at sende data fra enheden og til skyen.

Og med dette grundlag på plads så er Microsofts nye vision også kommet på plads.

"Vi skal blive mere produktive gennem internet of things."

Det er kodefabrikkens nye vision.

"Systemer i chips medfører, at man kan gøre den traditionelle computer så lille, at den kan indbygges i at hav af enheder, hvilket igen betyder, at man kan tilføre helt nye funktioner til en enhed, forbinde den til skyen og udnytte data fra den,," siger han, og eksemplificerer:

"Helt lavpraktisk kan man binde en termostat i boligen sammen med informationer om vejrudsigten og regulere temperaturen på baggrund af vejret."

Informationerne kan så indsamles af fjernvarmeværket, der kan dosere produktionen.

Et andet eksempel han bringer på banen er et elevatorfirma, der har placeret sensorer i de sliddele, der anvendes i forbindelse med at hæve og sænke elevatoren. Derved kan delene selv sende informationer om helbredstilstanden til det personale, der skal vedligeholde dem.

"Det er ikke fremtidsscenarier. Det findes allerede, og i teorien kan alle enheder forsynes med sensorer eller it og bindes sammen via skyen," lyder det fra Jasper Hedegaard Bojsen.

Læs også: Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Microsofts nye vision er at levere den protokol-uafhængige platform og de analyseværktøjer, der kan anvendes på data.

Det er her firmaet ser fremtidens produktivitet stige.

"Og vi er så småt begyndt at få praktisk erfaringer med, hvordan vi skal sende vores kunder på den hybride rejse."

Læs også:
Sensorerne kommer til din virksomhed - og du kan godt begynde at glæde dig

10 interessante facts om Windows 10

Radiosender til Internet of Things: På størrelse med en myre og koster næsten ingenting

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S