Interview: "Vi kalder det faktisk for internet of your things," fortæller Ole Kjeldsen, der er teknologidirektør i Microsoft, da jeg møder ham og hans kollega Mette Rasmussen i firmaets kontorbygning på havnen i Hellerup.
"Det gør vi for at signalere, at det ikke er noget, der ligger langt ude i fremtiden, men er reelle løsningsmodeller, der allerede kan anvendes nu."
Han forsøger således, at dræbe myten om det internetopkoblede køleskab, som aldrig er blevet til noget trods talrige løfter i starten af 1990'erne.
I stedet sætter han fokus på de avancerede industriløsninger, der så småt begynder at pible frem i det danske erhvervsliv.
"Når vi tidligere har talt om internet of things, så har køleskabet, der selv kan bestille ny mælk via nettet, været et billede på, hvad vi vil få. Men jeg vil i første omgang sparke forbrugervinklen til hjørne. Drivkraften vil komme fra de kommercielle virksomheder. Det er her, der kan tjenes penge, det er her, værdien ligger," siger han.
Business intelligence-løsninger med en big data overbygning af ustrukturerede data, analyse og internet i alle mulige enheder, som er forbundet med hinanden via skyen, er ifølge softwaregiganten landet i de danske virksomheder.
"Men udviklingen kommer fra business-til-business-området og måske fra det offentlige. Der er nemlig også mange gevinster i forbindelse med borgerservice, så derfor er velfærdsstaten oplagt til at bruge internet i alt. "
Microsoft åbner porten
Microsoft ser sig selv som leverandør af en platform, hvor kunderne så selv skal finde vejen gennem datamængderne.
"Vi ved godt, at data i dag kommer fra alle mulige kilder, styresystemer, platforme eller protokoller. Der er ingen standarder på området, det skal vi håndtere," siger Mette Rasmussen, Business Development Executive i Microsoft.
"Vi vil hoste og drive løsningerne uanset, hvad du vælger at benytte. Det kan også være data fra en pumpe, vindmølle eller en bil. Hvis vi vil skabe internet of things-løsninger, så kan vi ikke forvente, at der er Windows CE i alle enheder i verden."
Redmond-koncernen har altså valgt at understøtte de datakilder og protokoller, der nu engang dukker op sammen med kunderne i firmaets datacentre.
"Det, der bygges som ekstraservices på toppen af datacentrene, er forbindelsen og håndteringen til et hav af internet forbundne enheder. Det er en af de cloud services, som vi har udviklet i det sidste års tid," fortæller hun.
I har altså erkendt, at kunderne vil have større åbenhed og ikke lukkede systemer?
"Det er ikke noget nyt. Det er den vej, som vi har bygget gennem Azure, og vi har samarbejde med alle mulige virksomheder som Salesforce, Oracle og SAP. Det vi har bygget, er en platform, der er ligeglad med snitfladen, og som kan forsynes med et ekstra lag af analyseværktøjer. "
Microsoft skal altså levere den infrastruktur, som firmaets partnere så skal bygge de konkrete løsninger på.
"Vi skal heller ikke skrive de algoritmer, som virksomhederne skal bruge. Det er ikke vores kompetence. Vi vil levere den platform, computerkraft og lagerplads, hvorfra firmaerne så kan bygge deres nye forretning."
Selvtænkende hjul i elevatoren
Hvor visionære er danske virksomheder, når det kommer til internet of things?
"Det er selvfølgelig meget forskelligt. For nogen handler det om at transformere hele forretningen, for andre er det helt lavpraktiske ting som at bygge en iPhone-app, hvor de kan se, hvordan deres produktionsudstyr har det. Men det handler typisk om, at virksomheder vil styrke serviceforretningen," siger Mette Rasmussen.
En af de store fiduser ved internet of things i en produktionsvirksomhed er, at medarbejderne kan fikse ting før de går i stykker.
Et konkret eksempel er elevatorfirmaet ThyssenKrupp, der forsøger at spå om fremtiden for at optimere serviceforretningen.
"De hjul, som kablerne kører på, bliver slidte, og de skal udskiftes med jævne mellemrum. Ved at forsyne dem med sensorer og forbinde dem med driftsholdet via skyen, så kan virksomheden holde øje med slitagen, og stå klar med nye reservedele på det helt rigtige tidspunkt," fortæller Ole Kjeldsen.
Via en app bliver service-folkene informeret om hvilke opgaver, der ligger øverst på dagsordenen.
"Et andet eksempel er danske Brüel & Kjær, der er eksperter indenfor måling af lyd. I stedet for at sælge måleudstyret til virksomheder har firmaet udviklet en tjeneste, der kan foretage målingerne automatisk. Den tjeneste sælges så som en service."
Brüel & Kjær udfører eksempelvis støjmålinger for en lang række lufthavne verden efter denne model.
"På den måde vil mange virksomheder faktisk blive software-leverandører, en ydelse, som de kan bygge på vores platform og gennem vores partnere, hvis de ønsker det. Men ofte er kunderne langt foran partnerne, specielt, hvis det handler om forskning," siger han.
Europa er drivkraften i udviklingen
Med udgangspunkt i Tyskland, hvor der er meget fokus på at skabe de nye serviceløsninger, breder ringene sig i vandet omkring vores nabo-nation.
"Det er bilindustrien, der er meget stor i Tyskland, der har været nogle af de første virksomheder til at implementere denne type løsninger. En lastbil må ikke stå stille, så koster den penge i stedet for at tjene penge," siger Mette Rasmussen.
"Sverige er et andet eksempel på en produktionsnation, der kan få værdi af teknologien. Derfor er vores nærområde meget fremme i skoene. De første projekter i Norden har været drevet af bilproducenterne også."
Hvor langt er vi i Danmark?
"Vi er nok i generation et, hvor mange har sendt løsningerne i skyen, men mangler databehandlingen og analysen. De første projekter vi har arbejdet sammen med har typisk været i forbindelse med vedligeholdelse af eksempelvis bygninger og indenfor rengøring eller sundhed. Der er dog også industriproducenter som i stor stil ønsker at sælge software produkter sammen med de fysiske produkter."
Kan du give et konkret eksempel?
"Vi arbejder med en virksomhed, der placerer sensorer i voksenbleer, så bleen kan fortælle, om den skal skiftes. I en verden hvor der bliver flere og flere ældre til plejepersonalet, så giver det god mening at få en besked om, hvornår den skal skiftes," siger hun.
De eksempler I har givet, handler i stort omfang om at få driften til at fungere. Det lyder ret lavpraktisk. Kommer gennembruddet nedefra?
"Ja, det gør det. Der er mange penge at spare, når produktionsanlægget hele tiden er vedligeholdt, og så er det nemmere at gå til end de mere flyvske ideer. I et supermarked vil det i første omgang ikke handle om at sælge flere varer til kunderne men om at holde eksempelvis køleanlægget i konstant drift," vurderer Mette Rasmussen.
"Foreløbig samler langt de fleste firmaer dog kun data sammen og gemmer dem uden helt at være klar over, hvad de skal bruges til i fremtiden. Så vi er kun lige kommet ud af starthullerne, når det handler om internet i alt."
Læs også:
Sensorerne kommer til din virksomhed - og du kan godt begynde at glæde dig
10 interessante facts om Windows 10
Radiosender til Internet of Things: På størrelse med en myre og koster næsten ingenting