Klumme: Google har det. Facebook, Amazon og Twitter har det. Big data, altså.
Vi taler meget om data, og nu er der rigtig mange ikke så teknologisk orienterede virksomheder, der er begyndt at interessere sig for, hvordan data kan være en del af forretningen. Men det er kun lige begyndt.
For mange virksomheder og organisationer, hvor it-understøttelse ikke historisk har været en del af kerneforretningen, er der kun data på visse områder.
Det er måske en bilimportør, der har en database over køretøjer og salg, men som ikke kan måle købernes præferencer direkte. Eller en socialforvaltning, hvor der selvfølgelig er en journal, men hvor selve mødet med borgeren og dennes udvikling ikke direkte danner et dataspor.
Men ligesom finanssektoren som nogle af de første i 70'erne begyndte at overføre store dele af kerneydelsen til at være it-understøttet, gør flere og flere andre sektorer nu det samme.
Traditionelt set har it-understøttelse betydet, at et menneske registrerer et eller andet i en database gennem indtastning af oplysninger på et tastatur.
Det er stadig en mulighed, men revolutionen kommer ved, at data i stadig større omfang vil blive opsamlet af teknologiske sensorer og lagret automatisk.
Selv om der typisk er tale om dimser, der er forbundet til et netværk, er det afgrænset til internet-of-things; eksempler er:
- RFID tags i Rejsekortet kan nu fortælle trafikselskaberne, hvor samtlige passagerer bevæger sig hen hver eneste dag på hver eneste rejse.
- Wi-Fi i Københavns lufthavn er med til at fortælle, hvordan passagererne bevæger sig rundt, inden de boarder flyet.
- Accelerometre i vindmøller måler efter unormale rystelser, og det bruger Vestas og Siemens til at forudsige behov for vedligehold.
- EEG sensorer under huden bag ørene, som HypoSafe anvender til at måle mønstre i hjernens aktivitet og finde tidlige advarselstegn på epileptiske anfald eller sukkersygepatienter, der mister bevidstheden.
- Firmaet MC10 har udviklet en elastisk sensor trykt direkte på huden, der bl.a. måler patienters temperatur løbende.
- GPS i biler til at bestemme position og hastighed, f.eks. til kommunikation med alle andre biler om, hvor der er tæt trafik eller kødannelse.
- Stregkoder ved betaling i supermarkedet giver mulighed for at tilpasse lageret løbende.
- Automatic Identification System (AIS) er en måde at identificere alle skibe og deres bevægelser, så man bedre kan undgå kollisioner og bedrageri med fiskekvoter.
Uden de traditionelle udfordringer med datakvaliteten kan mange projekter blive halveret i omkostninger, hvilket gør data mining et tilgængeligt alternativ for langt flere.
De mange sensorer giver altså både mere data og renere data, men mest afgørende er, at de leverer data på processer, der tidligere slet ikke blev registreret.
Er din virksomhed i gang?
Hvis man skal svinge sig helt op i de øvre luftlag af analogier, er computerens beregningskraft og udviklingen inden for dataanalyse en parallel til selve hjernen, mens de teknologiske sensorer er en parallel til vores sanser. Man kan sige, at vi med revolutionen inden for sensorer får flere øjne og ører til at understøtte vores beslutninger.
Så hvad med din virksomhed - har I udnyttet sensorrevolutionen på de rigtige områder?
Se på udgiftssiden, som kunne være lønninger eller lagerbinding, er der dataspor på de aktiviteter? Eller på processen med at møde kunderne? Eller på kundernes holdninger i sig selv?
Der er mange områder i en organisation, der kan være interessante at udvikle, så der er formentlig nok at tænke over.
Du kunne jo tage en udvalgt gruppe medarbejdere med på et par dages intensivt forløb, så I sammen kan være et skridt foran og tegne retningen for, hvordan sensorrevolutionen vil transformere jeres virksomhed eller organisation.
