Artikel top billede

Alvorlig sårbarhed i iPhone og iPad - helt åbne for angreb

Et stort sikkerhedshul i iOS gør det muligt for hackere at installere 'falske' apps, der ligner dine originale apps til forveksling, men som høster data i baggrunden. Se her, hvordan metoden fungerer.

Sikkerheds-selskabet FireEye har opdaget en alvorlig sikkerhedsbrist i iPhone og iPad, der gør det muligt for angribere at installere 'falske' apps, der kan indlemmes på samme plads som kendte apps på telefonen og tablet-computeren.

Via disse installationer vil hackerne kunne få adgang til stort set alle informationer på telefonen.

Ifølge FireEye hedder teknikken "Masque Attack."

I en video-fremvisning af metoden fra FireEye bliver der mailet en URL til en iPhone med henblik på at installere en opdateret version af Flappy Bird-spillet.

Når brugeren klikker på linket, anmoder spillet brugeren om at godkende installationen.

Når det sker, installerer appen så i stedet en komprommiteret version af Gmail-app'en, der lægger sig oven på den originale, hvorfra den oploader hele mailboksen til en server, som hackerne står bag.

I videoen viser FireEye også, hvordan en hacker med teknikken kan få adgang til samtlige de sms'er, der er blevet sendt til iPhonen.

Ifølge sikkerheds-selskabet findes sårbarheden i iOS 7.1.1, 7.1.2, 8.0 og 8.1.1. beta.

Baggrunden er ikke mindst, at styresystemet ifølge FireEye ikke tjekker validiteten af app'ens bundlede såkaldte 'identifier,' som er en unik kode, der er indbygget i hver app, og som styresystemet anvender til at identificere app'en.

Anvender en 'falsk' app den samme bundlede 'identifier' som en rigtig og lovlig app, vil iOS derfor ikke opdage, at der er noget galt - heller ikke selv om app'en pludselig kommer fra en anden kilde med anden afsender.

Ifølge FireEye er det kun de præinstallerede apps, der ikke er i risiko for i al hemmelighed at blive erstattet af en falsk hacker-app.

Hvordan undgår man så at blive ramt?

Ifølge FireEye skal man først og fremmest sørge for alene at downloade apps fra Appes egen app store eller fra kilder, som man har absolut tillid til.

Hertil kommer, at FireEye anbefaler, at man ikke klikker på pop up-beskeder eller lignende, der opfordrer til download fra tredjeparts-websites - uanset hvilke garantier, der loves.

Du kan læse FireEyes egen beskrivelse af problemet her.

Se video-præsentationen her:

Læs også:

Apple-brugere i farezonen: Din iPhone og iPad piv-åben i ugevis

Stort hul i iOS: Hackere kan læse med på din iPhone

Populære apps til iPad og iPhone snager i dine data




IT-JOB

Digitaliseringsstyrelsen

Informationssikkerhedskoordinator

Centrica Energy

Head of CRM Solutions

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere