Artikel top billede

Hackere afpresser Sony med afsløring af tophemmelig viden

Sony er endnu engang tvunget i knæ af hackere, der påstår, de ligger inde med kildekode og tophemmelige oplysninger om virksomheden. It-giganten har i første omgang lukket for sit firma-netværk.

Endnu engang er det lykkes hackere at lægge it-giganten Sony ned, efter selskabet for få år siden også blev storangrebet via Playstation-netværket Qriocity.

Denne gang har hackerne i bedste film-stil sendt selskabet en advarsel i form af et kranie på selskabets computere sammen med en trussel om, at hackerne ville offentliggøre nogle hemmeligheder, hvis ikke en række af hackernes krav blev mødt.

Endnu er det uvist, hvad meddelelsen og kravene består i fra hackergruppen, der formentlig går under navnet Guardians of Peace.

Ikke desto mindre har Sony set sig nødsaget til at lukke for sit firmanetværk, mens medarbejderne har fået besked på, at opklaringen kan tage alt fra en dag til tre uger.

Det skriver BBC.

Påstand: Hackere har kildekode

Angrebet kommer få måneder efter, at Sony blev lagt ned i august, og tre år efter, at selskabet mistede millionvis af kreditkort- og kundedata i det store Playstation-angreb.

Nu påstår en anonym kilde på den sociale nyhedstjeneste Reddit, at hackerne i denne omgang har fået adgang til ekstremt følsomme og tophemmelige oplysninger.

Blandt andet de oplysninger får industri-analytiker Charles Lim fra selskabet Frost & Sullivan til at stille spørgsmålstegn ved kvaliteten af Sonys forsvar mod udefrakommende it-kriminelle.

"I denne sag hævder GOP (Guardians of Peace, red.), at de har adgang til private nøgler, kildekode, password-filer og sågar Sonys produktionstidsplan og forskellige notater. Det vil nok rejse nogle spørgsmål," siger Charles Lim til BBC.

Et andet konsulenthus, AT Kearney, vurderer, at selskaber i Sonys størrelsesorden bliver mødt med angrebsforsøg på daglig basis.

I sin seneste rapporter hævder AT Kearney, at 25 procent af alle virksomheder har oplevet pengetab som følge af hackerangreb.

Læs også:
Sony mister millioner af kundedata - igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere