Test: Porsche Macan er teknologi uden alt besværet

Porsche Macan er fokus på køreglæden i en tid, hvor moderne biler har flere knapper end et pc-tastatur. Se testen af den dyre, men dejlige, bil her.

Artikel top billede

Ferdinand Porsche var en alsidig mand: Hybridbiler, tanks, kanon-dele, Mercedes-racerbiler, den kendte folkevogn og ikke mindst Porsches egne første modeller flød i en lind strøm fra hans skitseblok helt frem til hans død i 1951.

Og æblet faldt virkeligt tæt på stammen med sønnen - kendt som Ferry Porsche - der efterfølgende lancerede de små lette 356´er sportsvogne og i 1964 ikonet 911.

Netop 911'eren med dens hækmotor har hjemsøgt Porsche lige siden.

På den ene side er designet så klassisk og så værnet om, at enhver med bare en smule oktan i blodet kan genkende en Porsche 911 ved bare at se et stykke af bilen.

På den anden side betyder 911'erens store fanskare, at enhver afvigelse fra den klassiske formel med motoren over bagakslen mødes med bemærkninger om, at det ikke er en ægte Porsche.

Det skete for de ekstremt velbalancerede og velkørende frontmotorede 924, 944 og 928 modeller fra 70'erne og 80'erne - og igen med det moderne biler som Cayenne og Panamera.

Så lad os få det slået helt fast: Hvad der er rigtigt eller forkert handler ikke om, hvor motoren ligger. Eller om den er vand- eller luftkølet. Men hvordan man bruger sin viden og sin teknologi - sit know-how - til at levere bedre løsninger for slutbrugeren.

Enhver sammenligning med it-branchen og de opslidende og endeløse diskussioner om hvorvidt man kan kan lide Apple, Microsoft eller Google er selvfølgelig helt tilfældig.

Vi har lavet en kort video om Porsche Macan og hvordan den er at køre, du kan se den her nedenfor.

Artiklen fortsætter under videoen.

(vores afspiller kan drille. Så får du fejl skal du bare indlæse siden igen ved at trykke F5. Vi beklager)

Kendere af Porsche og deres biler ved det her: Hver model er ikke nødvendigvis fyldt med den nyeste teknologi men i stedet kontinuerligt opdateret modelår efter modelår for at sikre, at den viden som blev erhvervet på racerbanen havnede i bilerne så hurtigt som muligt.

En teknologisk mellemvej?

Det er det, som gør det interessant at se nærmere på Porsche Macan med Computerworld-briller på. For vi har tidligere testet Tesla P85+, som er en bil produceret af et teknologifirma, og bag efter BMW X5M- hvor den model, meget tydeligt var udtryk for et bilfirma, som tilførte teknologi til eksisterende bil-logik.

Specielt BMW X5M var en imponerende luksus-raket med næsten 400 hestekræfter - men også en bil til over 2 millioner kroner udstyret med ulogiske skærme uden touch og over 50 knapper placeret rundt om chaufføren.

Så er Macan modellen i midten? Bilen hvor traditionel bilteknologi møder moderne it i en skøn forening?

Det er i hvert fald tæt på.

Tæt på fordi, fordi Porsche Macan S Diesel først og fremmest er en fornøjelse at køre i. Dens 6-cylindrede 3-liters dieselmotor spinder fint afsted og leverer de 258 hestekræfter, som der skal til for at transportere dig afsted.

Det forholdsvis lille rat, instrumenternes placering, udsynet, sidestillingen og alle de andre småting var lige i øjet og giver chaufføren det indtryk at bilen er skabt til at blive kørt - uanset om det er på motorvej eller i byen.

Selv med kraftige vinterdæk var det bare et spørgsmål om at dreje lidt på rattet, så følger Macanen dit mindste vink. Vores eneste kritikpunkter er at bremserne kan være svære at dosere rigtigt så bilen ikke hugger, men det kan hænge sammen med at vores testbil havde kørt få hundrede kilometer inden vi fik den og derfor ikke var kørt helt til - og så at bagsædepassagerne brokkede sig lidt over den hårde affjedring når fartbump blev passeret.

Det er her man, sammenlignet med en Range Rover, kan mærke at Macan kommer fra et mere sportsligt mærke hvor køreegenskaber måske vejer tungere end komfort. 

Uden unger eller bagage slår vægten ud ved 1.880 kilo - og de 1.880 kilo kan nå 100 kilometer i timen på 6,3 sekunder.

Kun lidt tøven

På trods af både 7-trins automatgear og dieselmotor var der forholdsvis lidt tøven når pedalen blev trådt i bund - specielt sammenlignet med for eksempel en nyere Range Rover Sport, hvor turbotøven ved acceleration virkelig kan mærkes. På Macan S Diesel kan et tryk på Sport-knappen i midterkonsollen samtidig næsten helt fjerne forsinkelsen og give dig en lidt mere sporty bil.

Den helt nemme løsning til at eliminere den lille tøven i motoren er selvfølgelig at købe Macan Turbo-udgaven med 400 hestekræfter, men så kravler prisen også op fra de 1.203.777 kroner en basis S Diesel koster til de 1.689.077 kroner en Turbo står i.

Vi prøvede Turbo-versionen på FDM Sjællandsringen i sommers hvilket var en fornøjelse når man kastede den halvtunge bil ind i de skarpe sving til lyden at hvinende dæk, men for os der ikke købte Apple-aktier i 90´erne (pokkers!) er en Macan S Diesel trods alt nok en lidt mere opnåelig drøm.

Men selv med Sport-knappen i bund bliver Macan S Diesel aldrig en hurtigløber. Til gengæld er den næsten økonomiske dieselmotor, lyddæmpningen og køreegenskaberne med til at gøre den til moderne grand tourer - en bil ideel til bilferierne sydpå eller de lange stræk hvis skiferien foregår langt oppe i Sverige eller Norge.

Artiklen fortsætter under billedet

Og hvad med teknologien?

Der er, som mange andre moderne biler, massere af teknologi i bilen - men det meste af det er skjult for chaufføren. Dybest skal du bare dreje nøglen og køre, så klare Porsche-mekanikken resten.

Her er Macan tættere på Tesla end på BMW. For nok kan jeg følge med på displayet når elektronikken fordeler kræfterne mellem for og baghjul i det adaptive firehjulstræk, men jeg kan ikke gøre meget ved det - udover at trykke på Offroad-knappen og så forlade mig på de tyske ingeniørers kunnen.

Systemet er knapt så avanceret som Range Rovers hvor bilen selv senser om der er tale om grus, is, sne, sten eller asfalt - men sandheden om Macan er nok også, at hovedparten af dem vil blive kørt af amerikanske soccesmoms på vej til og fra skole hvor fartbump er den største fare.

Drop elektronikken og sats på teknologien

Og Apropos teknologi, så kom vores testeksemplar med både parkeringsassistent (18.276 kroner), varme i rattet (5.942 kroner), Bluetooth (8.876 kroner) og ikke mindst navigationssystem (39.995 kroner).

Og tag endelig både Bluetooth og hjælpen til parkeringen - men drop navigationssystemet. For godt nok er der touchskærm og fine kontroller, men til gengæld bliver systemet slået af de fleste modeller fra både Tomtom og Garmin.

Vi sloges således i længere tid med at finde adresser i København, specielt hvis de indeholdt danske karakterer. Ellers rettere: Vi sloges med systemet indtil vi fandt ud af at du kan indtaste København som by og få næsten ingen veje at vælge som destination og slet ikke veje som indeholder dansk tegn - eller du kan indtaste Copenhagen som by og pludselig få adgang til alle veje i byen, inklusiv dem som indeholder danske tegn.

Sært? Ja, og ikke spor sjovt hvis du lige har brugt knapt 40.000 på at få systemet monteret.

Så spar de penge. Køb i stedet en af Tomtoms smarte GPS-navigatorer med realtime-opdateringer - og brug så dine sparede skillinger på Porsches justerbare luftundervogn som koster cirka det samme som det andet ekstraudstyr til sammen.

Det giver både dine passagerer øget komfort, muligheden for at justere bilens højde og så kan du, når familien er sat af, med et enkelt tryk stramme hele bilen op og få en langt mere sportslig bil på trods af højden og vægten.

Vi prøvede systemet på bane tidligere på året i både diesel og benzin-udgaver af Macan og vil langt hellere leve uden varme i rattet, halvfærdige navigationssystemer og sågar Xenon forlygterne (34.743 kroner) for at kaste pengene efter den bedre og mere avancerede undervogn. 

For Macan er skabt til at blive kørt - og skabt med lige nøjagtig den mængde elektronik, som der skal til for at sikre en god køreoplevelse. Det leverer den halvstore SUV til gengæld i rigelige mængder - og i sådan en grad at det er synd og skam at prisen og de bilfjendtlige afgifterne gør, at vi kommer til at se få af dem på de danske veje.

Læs også: Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

Computerworld har også testet: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke og BMW X5M - en uge i luksusraketten til 2,1 millioner.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job