Artikel top billede

OnePlus One er et eksempel på en ny smartphone, der er med til at presse priserne ned.

Sværm af billige smartphones på vej: Derfor styrtdykker priserne

Der er udsigt til langt billigere smartphones for danskerne - også selvom priserne allerede har fået markante nøk nedad.

Smartphones er efterhånden ved at være hvermandseje i Danmark, og den intense konkurrence om smartphone-kunderne i vores del af verden har skabt en priskonkurrence, som vi slet ikke har set det sidste til.

Sådan lyder det i en ny rapport fra det anerkendte analyse- og rådgivingsfirma Boston Consulting Group, hvor der er fokus på den europæiske økonomi omkring det mobile internet.

"I EU er smartphones hurtigt kommet til at dominere mobiltelefon-markedet, efterhånden som konkurrencen giver forbrugere og virksomheder flere valgmuligheder, billigere enheder og nye produkter," lyder det i rapporten.

Her kan man også læse, at der på verdensplan var et gennemsnitligt fald i smartphone-priserne på 25 procent fra 2011 til 2013 - og at priserne ventes at falde med yderligere 19 procent frem mod 2017.

"I Europa ventes det, at de gennemsnitlige salgspriser vil falde endnu hurtigere - med næsten 38 procent i 2017 (i forhold til 2013, red.) - af en række grunde, inklusiv markeds-mæthed og længere opgraderings-cyklusser," skriver Boston Consulting Group.

iOS har de højeste gennemsnitspriser

Analysefirmaet har en interessant opgørelse over, hvordan prisudviklingen er på de forskellige smartphone-platforme.

Her ses det, at iOS fortsat er den platform, hvor priserne er højst, og hvor faldet i priser også er mindst. De høje gennemsnitspriser skyldes naturligvis, at Apple kun satser på high-end-markedet.

Både Android- og Windows Phone-smartphones ligger gennemsnitligt en del lavere i prissætningen - og begge platforme er da også kendetegnet ved et noget bredere udvalg, hvor der findes smartphones i alle prisklasser. 

Selvom gennemsnitspriserne hos Android og Windows Phone allerede er er faldet en del, ventes de at falde ydereligere i de kommende år.

Det er ikke kun low-end smartphones, der bliver stadig billigere.

Inden for det seneste år har vi også set nye spillere komme ind og presse priserne i den dyre ende af markedet.

Det ses blandt andet med smartphonen OnePlus One, der koster omkring 2.500 kroner - men faktisk matcher de mere etablerede spilleres langt dyrere top-modeller på en række områder.

Det mobile internet boomer i Europa

I rapporten fra Boston Consulting Group fokuseres der også på, hvor meget det mobile internet i det hele ændrer vores del af af verden.

"På mindre end et årti har den mobile internet-revolution overtaget den digitale revolution, og det accelererer stadig."

"Der er nu næsten syv milliarder mobiltelefon-abonnementer globalt eller et for hver eneste person på jorden. I Vesteuropa er der 530 millioner mobil-abonnementer eller omkring 1,33 per person, hvoraf over halvdelen er til smartphones," skriver analysefirmaet.  

Boston Consulting Group fremhæver i øvrigt Danmark i rapporten som det ene af tre lande - de to andre er Norge og Finland - hvor smartphone-penetrationen vil være på over 90 procent i 2017.

Det er i øvrigt ikke kun smartphones, altså hardwaren, der bliver billigere.

Også på abonnements-siden får man i dag markant mere for pengene end for blot få år siden.

For nylig udgav Erhvervsstyrelsen en opgørelse over faldet i priserne på danske mobil-abonnementer fra 2004 til 2014. 

Et konkrete eksempel er, at man en profil med et forbrug på 300 minutter - her er der tale prisfald i faste priser på 69,5 procent siden 2004.  

Læs også:

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Kæmpe prisfald på smartphones: Se udviklingen her

Vi er klar til at logge hele vores liv: Nu mangler vi bare it-løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere