Den værste it-bommert i Danmark: Her er Årets It-Fuser 2014

Allerede fra begyndelsen af afstemningen var der ikke meget tvivl: Ud af de nominerede har én kandidat vundet klart. Her er Årets It-Fuser 2014.

Artikel top billede

Ak og ve - man skal aldrig gå tilbage til en fuser, men det er alligevel det, som er sket i år.

For femte år i træk kårer Computerworld årets it-fuser. Og i år er det en genganger i form af Nets, der deler vanæren med Se og Hør for tys-tys-skandalen.

I 2010 vandt Nets også prisen som Årets it-fuser med selskabets introduktion af NemID. 

I år vender Nets ganske overbevisende retur til fuser-tronen i det umage makkerskab med Se og Hør. For med knap 1.000 stemmer i årets kåring løb tys tys-skandalen med hele 41 procent af puljen.

Konkurrenterne til titlen er Arbejdsskadestyrelsens fejlslagne PROASK-system, der tog 34 procent af stemmerne. 24 procent stemte på den fynske borgmester Anker Boye (S) og hans laissez-faire holdning til mobilregninger på det offentliges bekostning.

Tys-tys-sagen kort

Vinderen blev altså for første gang en dele-vinder, hvor Nets stod som ufrivillig it-leverandør til prisen, mens Se og Hør står som 'kunden' af kendtes dankort-oplysninger. 

Hele tys-tys-sagen blev sprængt åben i år, da en tidligere Se og Hør-journalist udgav bogen "Livet, det forbandede".

I bogen beskrev journalisten, hvordan en hemmelig kilde hos IBM med uretmæssig adgang til Nets' kreditkort-oplysninger kunne spore, hvor og hvornår bestemte personer brugte deres kort.

Hver gang en person, som Se og Hør havde en særlig interesse for, brugte sit betalingskort, tikkede der en sms ind hos tys tys-kilden, som så kunne videregive de oplysninger til Se og Hør.

Det kom frem i den omtalte bog, at lækagen havde stået på siden 2008. Allerede dengang blev kreditkortoplysningerne brugt til at kortlægge prins Joachim og prinsesse Marias bryllupsrejse skridt for skridt, hver gang kreditkortet blev svunget.

Se og Hør brugte altså alle kneb til at jagte historier om de kendte og kongelige under ledelse af den daværende chefredaktør Henrik Qvortrup.

Lækket overrasker

Se og Hør har tidligere slået sig op på at være den frække dreng i klassen og har ikke gået af vejen for at bruge anonyme tips og kilder. Derfor overrasker tys tys-kilden ikke helt lige så meget som det faktum, at det overhovedet kunne finde sted.

Nets er virksomheden, der behandler vores personfølsomme kort-oplysninger. 

At virksomheden slet ikke har haft styr på, hvem der har adgang til hvad, og at data kan tappes i en lind strøm og sælges videre, det er reelt den helt store overraskelse i sagen.

Derfor vinder hele skandalen også Årets it-fuser 2014, for det er så principielt, at det ikke burde ske. Men så sker det alligevel.

Derfor er årets it-fuser vigtig

Det er ikke sjovt for nogen at blive hængt ud som værende Danmarks dårligste i år, men vi gør det nu for femte år i træk, fordi vi håber, at vi og resten af it-Danmark bliver bedre af det.

Vi gør det af en grund: Vi håber, at vi kan lære noget.

Vi har gennem de seneste 10-15 år set en lang række af fejlslagne offentlige og private it-projekter, der har udviklet sig til it-skandaler.

Listen er efterhånden så lang og så dyr og indgribende i alle danskeres hverdag, at det kan være svært helt at forstå, at det kan blive ved.

Så derfor krydser vi alle fingre for, at det ikke bliver nødvendigt at udpege nogle it-fusere i 2015.

Ligesom vi også håber på, at julemanden kun har hårde pakker med til alle it-nørder i år. 

Genlæs årets mange kandidater her:

Årets It-fuser 2014: Hvem var værst - nominer din kandidat

Læs også: 

Danmarks værste it-projekt: Derfor kårer vi Årets It-[b]Fuser

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014
[/b]

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Everllence

    Software Engineer

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos