Medie: Ny ultratynd Apple-bærbar på vej - så tynd at der ikke er plads til USB-stik

Apple er angiveligt på vej med en ny ultra-slank computer, der går under navnet "Macbook Stealth."

Artikel top billede

Apple kan være på trapperne med en helt ny ultra-tynd bærbar, der bliver så tynd, at der ikke er plads til en traditionel usb-port. 

Det skriver det amerikanske Apple-medie 9to5Mac, der har oplysningerne fra en række anonyme Apple-kilder, der gennem det seneste stykke tid har brugt en prototype af computeren. 

9to5Macs journalist Mark Gurman, der har skrevet historien, har gennem de seneste år 'breaket' en række store Apple-nyheder.

Timingen af den seneste afsløring kan tyde på, at nyheden bevidst er lækket af Apple i håbet om at stjæle en del af den opmærksomhed, der i øjeblikket tilfalder den store gadget-messe, CES, som i øjeblikket løber af stablen i Las Vegas.

Kodenavn: Macbook Stealh
9to5Mac rapporterer, at den nye computer internt hos Apple går under navnet "Macbook Stealth.2

Det amerikanske medie mener ligeledes at vide, at den både bliver tyndere og smallere end Apples 11-tommer Macbook Air, der i øjeblikket er den californiske virksomheds mindste laptop. 

For at opnå den nye slanke profil har Apple været tvunget til at hakke en hæl og klippe en tå.

Derfor bliver afstanden mellem tasterne på tastaturet mindre, og samtidig forventes det, at Apple vælger at fjerne en lang række af de porte, der i dag opfattes som en selvfølge på en bærbar-computer.

Faktisk helt i tråd med, hvad vi her på Computerworld forudsagde for adskillige år siden

Med andre ord så tyder det på, at Apple fortsætter den kompromisløse linje som virksomheden udstak, da den tilbage i 1998 med lanceringen af iMac valgte at skrotte det populære floppy-drev.

Knap et årti senere fulgte Apple samme opskrift, da virksomheden lancerede Macbook Air, der var blandt de første computer uden optiske cd/dvd-drev.

Ny type USB-port

Ifølge 9to5mac er det helt konkret Thunderbolt-porten og det velkendte Magsafe-ladestik, som Apple vil skrotte på den nye computer.

Derudover bliver der heller ikke plads til hverken et SD-kort eller en traditionel USB-port.

I stedet vælger Apple angiveligt at udstyret computeren med en enkelt såkaldt USB Type C-port. Det er en helt ny USB-teknologi, der blev præsenteret på Intels udviklerkonference i San Francisco i efteråret.

De nye USB Type C-porte bliver mindre, men også hurtigere end de USB-porte, som de fleste computere i dag er udstyret med. USB Type C-porten vil ligeledes kunne bruges til at oplade computeren med.

Højere opløsning, ingen blæserDen kommende Macbook vil få en 12 tommer skærm med en opløsning, der ifølge 9toMac bliver højere end den, der i øjeblikket sidder på Apples Macbook Air-computere.

Det er dog værd at bemærke, at det ikke fremgår af historien om Apple vil udstyre skærmen med det såkaldte retina-prædikat, der bruges om Apple-enheder med særlig høj skærmopløsning.

Det formodes desuden, at den nye Macbook vil gøre bruge af Intels længeventede og mere energieffektive Broadwell-chip, og ifølge 9to5mac vil den nye Macbook ikke blive udstyret med blæsere.

9to5mac forventer, at den nye computer vil lanceret til sommer. Formodentligt i forbindelse med Apples årlige udviklerkonference, WWDC, i juni.

Apples konkurrenter på laptop-markedet ser dog ud til at være indstilllet på at give den californiske virksomhed kamp til stregen.

Til den igangværende CES-messe har kinesiske Lenovo netop løftet sløret for en super-let bærbar på 780 gram, og tidligere på året præsenterede Lenovo den seneste model i den slanke Yoga-serie.

Læs også:
Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Her er verdens letteste bærbare computer - banker Macbook Air i gulvet

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job