Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

ComputerViews:En af Microsofts helt store beslutninger i de kommende måneder vil blive at afgøre, hvem der skal betale for Windows 10. Og hvor meget de skal betale?

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

ComputerViews: Teknologi-verdenen venter i spænding på Windows 10, som Microsoft ifølge planen vil lancere i sommerens løb.

Windows 10 kommer i kølvandet på Windows 8.1, der er en slags rednings-opdatering af det udskældte Windows 8, som brugerne overhovedet ikke brød sig om.

Det kan du læse mere om her: Nye tal afslører: Så skidt går det for Windows 8

Vi har allerede set og prøvet test-versionen af Windows 10 - det såkaldte Technical Preview - der fortsat trimmes og forbedres.

Det kan du læse om her. Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Hvem skal betale?

For Microsoft venter i de kommende måneder en stor beslutning: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvor meget skal de betale?

Engang var dette spørgsmål nemt at svare på for Microsoft: Det skulle alle, og det skulle koste en del.

Men i dag har markedet ændret sig. Og det har Microsoft også.

Efter at have været på hælene i årevis har Microsoft nemlig sat kursen mod helt nye indtjeningsfarvande: Selskabet har således lagt den tid bag sig, hvor Windows var kerneproduktet, som alting drejer sig om og som alle andre Microsoft-produkter skulle føre brugerne ind til.

I stedet vil Microsoft nu anvende alle sine platforme - inklusive Windows - til at skubbe brugerne over mod ikke mindst selskabets cloud-tjenester.

Formålet med Windows har altså ændret sig fra at være selve produktet til at blive en metode til at drive kunderne hen til det egentlige produkt.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Der har allerede været flere tegn på det store opbrud, der er ved at ske i Microsoft og som måske tegner et billede af, hvad der kan være i vente.

For et års tid stoppede Microsoft pludselig med at tage betaling for Windows til enheder under ni tommer. Normalt betaler hardware-producenterne Microsoft for at lægge Windows på deres enheder fra 'fødslen,' men denne praksis stoppede altså i foråret.

Det kan du læse mere om her: Disse to Windows-versioner bliver gratis.

Stor succes med gratis software

Reaktionen kom med det samme. Ifølge Microsoft væltede det straks ind med henvendelser fra hardwareproducenterne.

Alene den første uge efter annonceringen om, at Windows ville blive gratis til de små enheder, gav Microsoft grønt til lys til, at der kunne lægges - gratis - Windows på 31 nye enheds-typer.

Det store spørgsmål er, om Microsoft vil føre denne gratis-politik videre til Windows 10 i en eller anden udstrækning.

Vurderingen er ret enkel for Microsoft: Volumen er afgørende i selskabets nye forretningsmodel, og Microsoft har brug for en omgående succes med Windows 10 efter fiaskoen Windows 8.

Kan selskabet sikre denne udbredelse, selv hvis det kræver penge for styresystemet i klassisk Microsoft-stil?

Eller er selskabet villigt til at vinke farvel til den milliard-indtægt, som salget af et nyt styresystem historisk har givet?

Freemium-model - i hvert fald for nogen

For blot en måned sagde selskabets daglige chef, COO Kevin Turner, at Microsoft fremover skulle 'tjene penge på nye måder' på Windows.

Samtidig understregede han dog, at Microsoft ingen aktuelle planer har om at forære Windows 10 væk uden videre, så styresystemet blev det, som han kalder en 'loss leader.'

"Men der er mulighed for at tilføje nye services til produktet på en kreativ måde," sagde han.

Udsagnet tyder på, at Microsoft arbejder med en form for freemium-model, hvor selve styresystemet er gratis, men hvor tilkøb, applikationer, add-ons og forskellige services vil komme til at koste penge - muligvis i en abonnements-ordning som den, Microsoft anvender i dag med den cloud-baserede kæmpesucces, Office 365.

Ikke gratis for alle

Kevin Turners udmelding om, at Windows 10 ikke skal være 'loss leader' tyder dog på, at Microsoft ikke vil gøre Windows 10 gratis for alle.

Det er oplagt, at erhvervslivet fortsat skal betale for det i virksomheder så populære styresystem, der spiller tæt sammen med den ekstremt omfattende Microsoftbaserede system-portefølje til erhvervslivet.

Desuden har virksomhederne ikke noget imod at betale for systemerne - bare de kan se, at det øger effektiviteten og konkurrencedygtigheden. Og her har Microsoft en solid position.

Mere sårbar er selskabet blandt privatbrugerne, der kigger meget mere på pris og er parat til at ændre deres indkøbs-beslutninger på grund af nogle få hundrede kroner.

Her er det sandsynligt, at Microsoft vil barsle med modeller, der lugter af gratis.

Hurtigere opgraderinger

Skal Microsoft følge selskabets øvrige produkt-strategier, vil der blive desuden kunne blive skruet gevaldigt op for opgraderings-kadencen i Windows 10.

Det kan ikke udelukkes, at Microsoft i en freemium-model vil tage betaling for disse opdateringer, der til gengæld vil kunne sikre Windows 10 meget længere levetid end de øvrige Windows-versioner.

Igen er udbredelsen afgørende: Microsoft vil næppe tage penge for opgraderinger, hvis ikke Windows 10 hastigt får stor udbredelse.

Kevin Turner har tidligere fremhævet den store succes, som Microsoft har haft med at forære Windows væk til producenter af små enheder.

Det kan du læse mere om her: Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

En mulighed, som Microsoft må formodes at arbejde med i dette lys, er gratis opgradering fra Windows 8.1 til Windows 10 - i hvert fald for privatbrugerne, der i dag i vid udstrækning er utilfredse med Windows 8.

Måske overvejer selskabet endda gratis opgradering fra det populære Windows 7 til Windows 10, hvilket ville kunne sikre hurtig og effektiv udbredelse af det nye styresystem, da Windows 7 i dag er det mest udbredte styresystem.

Manøvren vil koste hundrede millioner af kroner i tabt omsætning på styresystemet for selskabet, men vil tilgengæld i en vældig fart kunne flytte millioner af brugere over på Windows 10 på rekordtid, hvor de altså vil kunne blive kunder til Microsoft nye model med salg af services og add-on-produkter.

Dette er fremtidens forretningsmodel for Microsoft.

Om nogle uger - 21. januar - vil Microsoft løfte sløret for i hvert fald en del af selskabets planer med Windows 10 og dets placering i den fremtidige produkt-strategi. Her bliver vi forhåbentlig klogere på, hvad selskabet egentlig har tænkt sig.

Hvad tror du? Vil Microsoft tilbyde gratis opgradering af Windows? Eller gratis download? Eller fortsætte med at tage penge for styresystemet.

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Det danske Microsoft-eventyr: Skovler penge ind midt i gigantisk kurs-ændring

Microsoft løfter sløret for Windows 9: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Dystre tal for Microsoft 22 måneder efter lancering: Windows 8 halter efter udskældte Vista

Windows-bølge på vej: Verdens store smartphone-producenter på vej med Windows Phone-telefoner

Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren

Microsofts innovative ideer: Her er Windows' fremtid

Det nye Microsoft: Program-cyklus skal op i fart

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Banedanmark

    Systemarkitekt

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Kan du drive succesfulde strategiske IT projekter i PET?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job