Microsofts innovative ideer: Her er Windows' fremtid

ComputerViews: Det væsentligste spørgsmål for Microsoft er lige nu: Hvad skal der ske med Windows? Måske har Microsoft allerede svaret.

Artikel top billede

ComputerViews: I disse dage strømmer tusindvis af udviklere, partnere og kunder til San Francisco for at deltage i Microsofts store udvikler-konference, Build.

Et af hovedtemaerne bliver fremtiden for Microsofts vigtigste og mest dyrebare produkt, styresystemet Windows, der på alle måder er grundlaget under virksomhedens enorme succes og rigdom.

Windows har siden it-alderens begyndelse været verdens største og mest udbredte.

Men det er ved at ændre sig i disse år, hvor it-brugen hastigt bevæger sig væk fra den gammeldags pc, som Windows er skabt til, og over mod tablet-computere og smartphones, hvor Microsoft humper langt bagefter de dominerende systemer, iOS og Android.

Hertil kommer, at den seneste udgave af Windows 8 er blevet modtaget relativt lunkent.

Det kan du læse mere om her: Magtskifte: Dette styresystem har erobret tronen fra Windows.

Der er for alvor grøde i Microsoft, hvis nye topchef, Satya Nadella, for nylig fortalte, at han og andre af Microsofts topchefer ville løfte sløret for deres tanker om Windows på netop Build-konferencen.

Microsoft har nemlig for nylig droppet det ellers livslange fokus på Windows som kerneproduktet, som alle andre Microsoft-produkter skulle spille op imod ('Windows First') til et nyt fokus, hvor Windows spiller en langt mindre central rolle.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid.

"Windows er på dagsordenen. Jeg vil [på Build, red.] adressere, hvor Windows passer ind i det hele. Vi vil udvikle og innovere, og man vil se os drøfte stor innovation og store ideer i styresystemet og på mobile enheder [på Build]," sagde Sataya Nadella i sidste uge.

Windows 8-problemet

Microsoft seneste skud på Windows-stammen, Windows 8, er da også langt fra blevet til den succes, som Microsoft havde håbet på.

Første udgave af systemet blev modtaget med det, som man i skåltaler (der jo skal være optimistiske) normalt kalder for 'blandede anmeldelser.'

Især har brugerne haft svært ved at acceptere Windows 8's helt nye kakkel-baserede bruger-interface, der - på en måde paradoksalt - er udviklet med henblik på tablet-computere og touch-skærme.

Under alle omstændigheder er hverken Windows 8 eller den væsentlige opdatering, Windows 8.1, der kom et år efter, blevet til de successer, som Microsoft havde håbet på, selv om Microsoft af al magt forsøgte at imødekomme klagepunkterne med den store opdatering.

Det førte dog samtidig til nye problemer.

Du kan læse mere om Windows 8.1 her: Kuk-kuk opdateringen: Windows 8.1 giver problemer.

Ét Windows over alt - med et interface og kun et sæt API'er

Mobile planer

På mobilområdet halter Windows Phone faretruende langt bagefter Android og Apples iOS, og det er noget, der har selskabets allerhøjeste bevågenhed i en tid, hvor alt bliver mobilt.

Vi kan derfor vente, at Microsoft vil lufte nye planer for Windows Phone 8.1 på Build, ligesom vi måske kan vente, at Windows RT lægges under Windows Phone.

Det kan du læse mere om her: Vilde rygter: Nu kommer Windows Phone 8.1 og de nye Lumia-modeller.

Ét Windows

Microsoft har desuden længe haft en vision om kun at have ét styresystem, der kan dække alle systemer - fra mobiltelefon til datacenter.

Samme model har også Apple angiveligt overvejet: Skal iOS og og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?

"Vi burde virkelig have ét interface til alle vores devices. Og vi burde kun have ét sæt udvikler API'er til alle vores devices. Og alle vores slutbruger-apps burde kunne anvendes på alle vores devices," lød det således i efteråret fra Microsofts nye chef for styresystem-division, Terry Myerson.

Han pegede dengang desuden på, at styresystem-udviklerne var i fuld gang med at arbejde på en ny og helt central cloud-løsning, der skulle understøtte samtlige Microsofts devices samtidig med, at hver device-type skulle have sin egen brugeroplevelse - lige fra smartphone på tre tommer til fladskærme på 60 tommer.

Det vil kræve forståelse, hjælp og engagement fra udviklerne, der står i centrum på Build-konferencen.

De skal kunne se en fidus i at lægge kræfter i at udvikle til Windows i fremtiden.

Og det kræver, at Windows bliver omformet fra at være et pc-system til at være noget større, bredere og mere relevant i fremtidens it-brug.

Det scenarie vil Satya Nadella kaste lys over i de kommende dage på Build-konferencen.

Computerworld er med på første parket i San Francisco og rapporterer løbende fra Build.

Læs også:

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid.

Styresystemernes tid er ved at være omme.

Her er de mest populære styresystemer netop nu.

Magtskifte: Dette styresystem har erobret tronen fra Windows.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Strategisk Partner til Teknologi & AI

    Københavnsområdet

    Semler IT

    IT Service Manager til Semler IT

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job