Artikel top billede

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Nye EU-moms-regler får nu priserne til at stige i App Store og iTunes Store.

Efter at de nye moms-regler trådte i kraft i EU den 1. januar, hæver Apple nu priserne på indhold i App Store og iTunes-butikken.

De nye regler betyder, at virksomheder nu skal betale moms i det land, hvor en digital vare leveres.

Derfor kan virksomhederne ikke længere bare placere deres europæiske afdeling i eksempelvis Luxembourg eller Irland for at slippe billigere.

Flere medier skriver, at Apple nu har sendt en mail til app-udviklerne om, at priserne stiger i App Store.

Ifølge 9to5mac.com står der blandt andet i beskeden:

"Inden for de næste 36 timer vil priserne i App Store for alle områder i EU og i Canada og Norge stige, falde i Island, og ændres i Rusland. Disse ændringer finder sted på grund justeringer i moms-rater og valutakurser i udlandet."

Britiske V3 skriver samtidig, at udviklerne nu modtager nye aftalevilkår og pris-dokumenter fra Apple.

Ifølge det svenske Macworld er der tale og prisstigninger på i gennemsnit 30 procent i den svenske App Store.

Macworld skriver dog også, at nogle app-udviklere tilsyneladende har valgt at sænke priserne på deres apps for at kunne ligge på samme niveau som hidtil på trods af de nye momsregler.

Et konkret eksempel på prisstigningen er app'en Minecraft Pocket Edition, der hidtil har kostet 49 kroner i den svenske App Store - men nu pludselig koster 69 svenske kroner.

Her kan de sende regningen hen

I eksempelvis Irland eller Luxembourg ligger momsen på helt ned til tre procent, mens den i Danmark er 25 procent.

Med de nye regler tvinges eksempelvis Netflix, Google og Apple til at betale den danske moims, når de sælger digitale produkter til danskere.

"Den nye lov virker for mig som et ret effektivt værn mod moms-unddragelse i Danmark. Men når det ikke længere kan omgås, at moms skal betales i det land hvor tjenesten leveres, må det nødvendigvis betyde, at virksomhederne enten tager det hug i deres indtjening, eller også sender de omkostningen videre i form af højere priser," udtalte jura-professor med fokus på skatteret, Henrik Stensgaard, tidligere på ugen til Computerworld.

Både Netflix og Google har udtalt til Computerworld, at de nye momsregler ikke kommer til at ramme kunderne, mens Apple altså tilsyneladende har valgt at lade priserne stige som følge af de nye regler. 

Skriv gerne i debatten, hvis du har eksempler på, hvordan prisstigninger konkret kommer til udtryk i den danske App Store eller iTunes Store.

Læs også:

Moms-regning på vej til it-virksomheder - lover det ikke rammer kunderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere