Artikel top billede

Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10

It-analytikerne er ikke i tvivl: Microsoft er på vej til et stort comeback med det kommende Windows 10.

Microsofts Windows-event onsdag aften bød på tre hovednyheder:

1) Det bliver gratis at opgradere fra Windows 7 og 8/8.1 til Windows 10 det første år. Også smartphones med Windows 8.1 får en gratis opgradering. Og Microsoft mener, at vi fremover skal betragte Windows "som en service" frem for som et styresystem. 

2) Microsoft kommer med en ny browser, der går under navnet projekt Spartan. Den skal være langt bedre end Internet Explorer til eksempelvis at håndtere tung grafik og kommer samtidig med en række smarte funktioner, som du kan læse om her.

3) Selskabet kommer også med et par ganske interessante hologram-briller, HoloLens.

Det virkelig interessante spørgsmål oven på Microsofts afsløringer er dog ikke, hvad selskabet kommer med - heller ikke selvom der var flere interessante nyheder.

Det centrale spørgsmål er, om markedet igen begynder at tro på fremtiden for Microsofts Windows-platform.

Derfor er troen på Windows tilbage

Da Windows 8 i sin tid blev præsenteret, kunne man nærmest svømme i store nyheder - ikke mindst i forhold til brugergrænsefladen - og det var præcis det, der fik mange til at holde fast i det Windows 7, som de holdt så meget af.

Med Windows 10 er nyhedsstrømmen fra Microsoft både mere afdæmpet, men har samtidig også en mere rød tråd, og det måske netop det, der er grunden til optimismen i markedet her dagen derpå.

"Baseret på, hvad vi så i dag (onsdag aften, red.) og på samtaler til baggrund, tror Forrester på, at Windows 10 vil overbevise virksomheder og forbrugere om at opgradere fra Windows 7 (hvilket Windows 8 ikke gjorde) og være en let opgradering fra Windows 8," skriver Forrester-analytiker Frank Gillett i en kommentar.

"At få verdens 1,5 milliarder Windows pc'er over på denne nye software-platform vil genetablere Microsofts dominans inden for personlige computere med en udvidelse til det mobile."

Frank Gillett tilføjer, at Microsoft stadig har en opgave med at overbevise udviklerne om, at de skal udvikle Windows-apps, men er ellers generelt meget optimistisk på Microsofts vegne.

Passer perfekt til virksomhederne

Og Forrester er langt fra ene om at se gode muligheder for et comeback til Microsoft med Windows 10.

Som vi skrev i sidste uge vokser troen på Windows 10 generelt blandt både analytikere, pc-producenter og kunder.

Det australske Computerworld har i dag et interview med en lokal analytiker, der påpeger, at det er særligt interessant for erhvervsbrugerne, at Microsoft med Windows 10 vender tilbage til en brugergrænseflade, der minder om Windows 7 med Start-menuen.

"Det vil helt sikkert hjælpe Microsoft med at fastholde sin markedsandel hos virksomhederne efter den desillusionering, vi så med Windows 8," lyder det fra Rodney Gedda.

Til Computerworld US siger Jan Dawson fra rådgivningsfirmaet Jackdaw Research, at den "gratis opgradering vil blive en kæmpe ting, fordi det mindsker opgraderingsbarrieren og bør medføre en enorm opgraderings-cyklus."

"De viser en positiv retning med Windows 10," tilføjer Wes Miller, analytiker hos Directions on Microsoft.

"De kan godt lide at kalde det en rejse, og denne her har stadig måneder og måneder foran sig. Men jeg tror, at de skaber et OS, der vil blive rigtig godt modtaget af både forbrugere og virksomheder."

Læs også:

Har du Windows 7 eller 8? Så kan du godt glæde sig til Windows 10


Windows 10: Ny browser giver Internet Explorer baghjul


Her er it-chefens ni største ønsker til Windows 10


Troen på Windows 10 vokser: Derfor bliver det installeret på din maskine




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere