Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Interview: Internet of Things med et hyperforbundet netværk er 125.000.000.000.000 kroner værd, vurderer Cisco. Selskabet forklarer her, hvorfor sensorer i babybleen og på parkeringspladserne er sådan en god ide.

Annonce:
Annonce:
Milano, Italien: Regnemaskinerne har for alvor snurret rundt hos netværksgiganten Cisco, der spår, at Internet of Things (IoT) bliver 125 billioner kroner værd i løbet af de næste 10 år.

Det beløb svarer cirka til 70 gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Det astronomiske tal er fundet ved, at Cisco har studeret godt 60 projekter og foretaget over 7.000 interviews med virksomheder.

Derefter er det allerede indfriede IoT-potentiale blevet ganget med antallet af virksomheder i alverdens storbyer, hvor der er stabile netforbindelser.

Voila: 125.000.000.000.000 kroner, der allesammen ligger og venter på leverandørerne til tingenes internet i 2025.

Joseph Bradley, Cisco vicepræsident

"Værdiskabelse er den sande motor for Internet of Everything. For der er ingen værdi i, at tingene bare kan kommunikere med hinanden. Det skal skabe værdi for en virksomhed og en slutbruger i den rette kontekst, før Internet of Everything giver mening," forklarer vicepræsident hos Cisco og selskabets top-evangelist, når det kommer til IoT, Joseph Bradley.

300.000 kommer til hver time
Computerworld har fanget Joseph Bradley på Ciscos Live-konference i Milano, hvor han er fløjet ind fra hjemlandet USA for at prædike IoT til Europas forretningsfolk, teknikere og journalister.

Han fortæller, at i alt regner Cisco med, at 300.000 enheder - det vil sige alt fra smartphones, sensorer i el-pærer og dåsebønner med en chip på låget - bliver netværksforbundet i timen.

I dag er vi allerede oppe på omkring 13 milliarder net-enheder, fortæller IoT-evangelisten. Og I 2020 har det tal rundet 50 milliarder enheder.

"50 milliarder er måske endda lavt sat, for det går hurtigere og hurtigere," lyder det fra Cisco-manden.

Og hvordan virker IoT så i praksis?

Smart City Barcelona

Den katalanske hovedstad Barcelona i Spanien har arbejdet med smart city-konceptet i nogle år. 

Her er de resultater, som byens viceborgmester Antoni Vives har fremhæver de bedste resultater med IoT-teknologier: 

- Forhøjet parkeringsomsætningen med 330 millioner kroner

- Byen sparer 380 millioner kroner med smart vand-teknologi

- Der er skabt 47.000 nye jobs i forbindelse med smart city-konceptet

Annonce:

"Helt fundamentalt er IoT bygget op omkring en sensor, der sender information til et analyseapparat, som transformerer informationen til brugbare data, som vi kan køre igennem samarbejdsværktøjer, så det får en værdi for mennesker og virksomheder," forklarer Joseph Bradley lettere teoretisk.

Den offentlige sektor rykker
Som et eksempel på den proces peger han på, at der lige nu er rigtig mange IoT-projekter i den offentlige sektor.

Her er det virksomheder som IBM og Cisco, der er med til at digitalisere storbyers infrastruktur under termen smart cities. Eksempelvis får parkerings- og skraldespandssensorer indbygget intelligens ved at blive tilknyttet et bagvedliggende analysesystem.

Parkeringssensorerne virker ved, at de bliver plantet i cementen i en parkeringsbås.

Hvis der ikke er noget umiddelbart over chippen som eksempelvis undervognen på en bil, vil chippen via 3G-netværket kunne kommunikere til en kontrol-server og videre ud til en app, at der her er en ledig parkeringsplads.

Sensoren på indersiden af skraldespanden er opbygget efter samme princip, men virker så at sige omvendt, da den først kommunikerer 'tøm mig' til kommunen, når chippen i toppen af skraldespanden er dækket til med affald.

Andre eksempler på offentlige IoT-projekter i byer som Barcelona, Hamburg og København kunne være intelligent lysstyring, hvor lyset slukker i områder, hvor der ikke kan observeres nogen bevægelse eller mobilsignaler.

Da samtalen med Joseph Bradley kommer ind på disse emner, hiver han det helt store smil frem.

IBM-vision af det smarte supermarked

It-giganten IBM er et andet it-selskab, der investerer massive ressourcer i Internet of Things. 

Ovenstående video er et eksempel fra 2006, der viser, hvordan fremtidens supermarked kunne blive, hvis fødevarerne bliver opmærket med RFID-chips. 

Den vision har dog lange udsigter i Danmark, da eksempelvis de store supermarked-kæder Coop og Dansk Supermarked ikke har nogen umiddelbare planer om at indføre RFID-chips på varerne i deres butikker.

"RFID har sine begrænsninger, og selvom teknologien har været kendt længe, er den ikke brudt igennem. Vi følger markedet og tager ikke egne initiativer på dette område," forklarer Dansk Supermarked til Computerworld.

"Jeg mener personligt, at dette er første gang i teknologihistorien, at den offentlige sektor virkelig driver udviklingen fremad, hvor smart parkering lige nu er killer-app'en," påpeger IoT-evangelisten på drevent amerikansk.

Den farveblinde robotarm
Han mener dog, at det er det private erhvervsliv med et potentiale på 92 billioner kroner i det næste årti, som bliver den helt store cash-cow inden for IoT.

Åbenlyse eksempler er din smartphone i kombinationen med reklametjenester som Google og Facebook, der nyder godt af viden om, hvor du fysisk befinder dig henne.

Andre eksempler er RFID-chips på henholdsvis bildøre og på lægemidler, så fabrikhallernes robotarme kan programmeres til at gribe fat i røde bildøre eller grønne piller, selvom robotterne er mere end farveblinde.

"Kæmpepotentialerne i det private erhvervsliv ligger blandt andet inden for detailhandlen, fabriksfremstilling og i sundhedssektoren," fortæller Joseph Bradley.

"Hvis vi kigger på et supermarked ligger værdien i, at supermarkedet allerede kender mit navn. Via mit medlemskort eller andre sensorer ved de også, når jeg er i butikken, så de kan sende mig informationer om tilbud, når jeg står ved de relevante varer," tilføjer han.

Hvordan fremtidens supermarked kan udvikle sig med genkendelse af kunder og afsendelse af tilbud i realtid, kan du læse mere om her.

Babybleer og bh'er med chips
For at få flere projekter frem i lyset har Cisco for et års tid siden udskrevet en konkurrence om håndgribelige IoT-projekter.

Her kunne den analyserende kop Vessyl ganske givet kunne være en kandidat i den fjollede ende.

"Et andet eksempel er den forbundne ble, hvor sensorer ikke bare kan fortælle, at en baby skal skiftes, men også kan tage blodprøver, så de pårørende kan se, at barnet er sundt. Den slags kan også være nyttigt, når det kommer til ældre borgere," nævner Joseph Bradley

Også it-bh'en, der blandt andet kan registrere temperaturskifte i brystvævet, som et muligt tegn på brystkræft, hiver Ciscos IoT-evangelist frem på bordet.

Han fortæller, at op Cisco Live-konferencen har netværksselskabet selv udviklet flere eksperimenterende teknologier. Eksempelvis kan en bruger med et sæt Occulus Rift 3D-briller kigge ind i en model af en bygning, hvor der kunne være en vandlækage på 4. sal.

Med augmented reality som et overliggende lag med oplysninger om bygningens vandrør, isolering og anden relevant data er det muligt for en blikkenslager at simulere, hvordan vandskaden vil udvikle sig til 3. og 2. sal - og bremsen skaden, inden den udvikler sig til resten af bygningen.

Et andet eksempel er en fodbold med indlejret chip. Udover at kunne vise, om bolden er over målstregen eller ej, sender chippen informationer om boldens bane, spin og fart, hvilket kan bruges i træningsøjemed.

"Disse ting er bare eksempler på, hvad der kan lade sig gøre. Eksempelvis vil 3D-simuleringer hele tiden blive presset mod bedre visualiseringer fra spil-industrien. Når det er rigtig godt, så vil det ganske givet være interessant for mange virksomheder at benytte sig af," lyder budskabet fra Cisco.

Jeg er blevet Big Brother for min søn
Ja, som det måske kan læses ud fra de ovenstående eksempler er IoT stadig et ganske nyt felt med mange spirende produkter og flere fremtidsvisioner end konkrete løsninger.

Når eksempelvis københavneres mobiltelefoner, deres energiforsyninger og andre netværksforbundne enheder bliver prikker på et kort, så kan den slags oversigskort desværre også udnyttes af it-kriminelle. Derfor bliver sikkerhed et af de vigtigste succeskritierer for Internet of Everything, påpeger Cisco.

Annonce:

Samtidig rejser den massive afgivelse af data om vores færden fra blandt andet smartphone- signaler en masse privacy-udfordringer for borgerne, forbrugerne, eller hvad vi nu er i en specifik sammenhæng.

Den køber Joseph Bradley dog ikke helt.

"Når jeg går ind i supermarkedet og lægger alle mine varer frem på båndet, så alle kan se dem, er det jo også et brud på mit privatlivs fred. Men jeg gør det alligevel, for det er praktisk, og det giver mig værdi," siger han og fortsætter:

"Som bruger skal du dog være i kontrol over, hvilke data du afgiver, så du altid ved, hvad disse data bruges til. Den proces skal selvfølgelig være transparent."

Her hiver Joseph Bradley sin smartphone frem og viser en app, der kan fortælle ham, hvor hans søn tilbage i USA er henne lige nu og her.

"Han er hjemme lige nu, og jeg ved, han ikke vil tage bilen, for så kan jeg også se det via bilens geotracking. Farmand er blevet Big Brother, men det er min familie, og min søn er mindreårig, så det er mit valg. Hvis han havde været 18, så ville det naturligvis være anderledes," forklarer Joseph Bradley.

Det personlige hackerangreb
Også på sikkerhedsfronten er der massive problemstillinger med IoT, da samlingen af personhenførbare data sammenlagt kan kortlægge en persons liv.

Sker der et hackerangreb på de netværksforbundne enheder kan it-kriminelle således både sætte lys-, energi- og vandsystemer ud af drift, men også kopiere folks digitale identitet.

"Din digitale persona bliver mere og mere vigtig, og ligesom med privatlivets fred, så skal jeg kunne styre, hvordan data bliver sendt rundt og til hvem. Personligt er jeg glad for, at Google kender min køreruter, så jeg kan få den bedste trafikinformation," siger Joseph Bradley og fortsætter:

"Jeg er derimod ikke interesseret i at dele informationer med alle og enhver om, hvor jeg kører rundt ved midnatstid. Jeg skal styre, hvem der får den slags informationer. Igen skal der være transparens til stede."

Han mener samtidig, at når systemerne kender den digitale personas færden, vaner og generelle adfærd, så kan de også være med til at alarmere, hvis der sker afvigelser, der eksempelvis kunne indikere identitetstyveri.

"Hvis jeg bygger en høj mur rundt om min digitale persona, så skal jeg kunne også kunne reagere, hvis hackerne er kommet inden for den mur og i gang med at udnytte mig. Derfor skal det være muligt at sætte en proces i gang, så jeg kan få mine data tilbage, hvis de allerede er inde på mit territorium," siger Joseph Bradley.

Han påpeger afslutningsvis, at systemerne i de smarte byer og på hjemmefronten skal være med til at gøre os mere sikre og give os fordele i den rette sammenhæng.

"Ellers har de jo ingen værdi."

Læs også:
Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Sådan spinder du guld på Internet of Things

Her kan vi få store problemer med Internet of Things




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Dansk taxachauffør gik undercover hos Uber: Her er, hvad han oplevede
En dansk taxichauffør gik undercover med skjult kamera hos Uber, og har nu afleveret alle sine oplysninger til myndighederne. Læs om hans oplevelser her.
CIO
Data fra 1,6 millioner kunder booster Matas' kundeklub: "It handler ikke længere om backoffice, men om frontoffice og mødet med kunden"
Nomineret til Årets CIO 2016: Strategien for it og forretning er en og samme ting for Matas-CIO Thomas Grane. Han ser det som sin vigtigste opgave at få digitale løsninger til at gå op i en højere enhed med virksomhedens organisation og kundernes forventninger.
Comon
Ny stortest af antivirus-programmer: Så meget kraft trækker dit sikkerhedsprogram ud af maskinen
Hvor meget saft og kraft trækker dit antivirusprogram ud af din computer? Det kan du få svar på i denne hastighedstest af 19 antivirusprogrammer.
Channelworld
Dansk HP-direktør efter opsplitning: Her er HP's fremtidsplan i Danmark
Interview: Opsplitningen af it-mastodonten HP har givet større frihed til at hjælpe kunder og forhandlere, siger den danske chef for HP's pc- og print-firma, HP Inc. Han spår, at markedet for mobile devices kommer til at drive fremtidens vækst og innovation.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.