Artikel top billede

Server-producent advarer: I får problemer med jeres Windows Server

Om få måneder stopper Microsofts support af Windows Server 2003, og det kan give særligt de mellemstore virksomheder problemer.

Det bliver især de mellemstore virksomheder, der kan få problemer, når Microsoft stopper supporten af Windows Server 2003 til juli.

Det udtaler server-producenten HP i en artikel hos britiske V3.

Når supporten ophører, betyder det, at der ikke længere kommer sikkerhedsopdateringer fra Microsofts side.

Selvom mange virksomheder allerede har foretaget skiftet til en nyere udgave af server-styresystemet fra Microsoft, så er der stadig masser af Windows Server 2003-installationer i spil rundt omkring i mange virksomheder, der nu snart har travlt med at nå at opgradere.

"Den kunde, der bekymrer mig, er den, der har 30 eller flere servere, formentlig af varierende alder, og som måske har hørt noget om deadline for end of life, men endnu ikke gør noget ved det," udtaler Iain Stephen, HP's vice president and general manager for servers in EMEA, til V3.

HP forklarer, at det er de mellemstore virksomheder, der står til at få størst problemer med Windows Server 2003.

"For de fleste små virksomheder er det en relativ simpel overgang. De køber formentlig en eller to servere hvert tredje eller fjerde år, og den næste server, de køber, vil have et up-to-date operativsystem."

Mange danske servere bliver ramt

Når Microsoft til juli stopper med opdateringer og support af 2003-udgaven Windows Server, betyder det, at titusindevis af eksisterende server-installationer i Danmark skal opgraderes til en nyere version.

Det kan i praksis være Windows Server 2012 eller den kommende Windows Server 10, medmindre virksomhederne i stedet satser på Microsofts cloud-løsninger eller en helt anden leverandør.  

Hos Microsoft Danmark har produktchef for Windows Server, Ken Hyld, tidligere anslået over for Computerworld, at der i dag er mere end 60.000 danske installationer af Windows Server 2003.

"Jeg tror ikke, vi får dem væk inden supportens udløb, men vores mål er, at kunderne skal være klar over, at der er et problem, når supporten udløber, og at de servere, der kører videre på en eller anden måde skal være beskyttet," har Ken Hyld forklaret.

De gamle server-styresystemer vil, når de ikke længere opdateres, få en øget risiko for at blive ramt af virus eller trojanere.

"Er de applikationer forretningskritiske, så bliver det alvorligt," lød det fra Microsoft-chefen.

Læs også:

Microsoft stopper support på gammel Windows-version: Kæmpe-opgradering venter forude

Microsofts nye Windows Server kommer ikke sammen med Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere