Artikel top billede

Her er et nyt dansk data-værktøj: Skal give dig bedre it-investeringer

En nyt data- og forskningsbaseret it-platform skal hjælpe danske virksomheder til at få mest muligt ud af it-investeringerne.

Det er en velkendt problemstilling, at alt for mange it-investeringer ikke ender med at give de gevinster, som køberne forventede. 

Heldigvis kan man gøre rigtig meget for at optimere den forretnings-værdi, der kan skabes med it. Det er netop, hvad et nyt samarbejde mellem DI, Dansk Erhverv, CBS og Sitecore sigter imod.

Parterne er på vej med en åben it-platform, der skal måle og opsamle erfaringer om virksomheders evne til at skabe forretningsmæssig værdi igennem digitalisering, meddeler de i en pressemeddelelse.

Networked Business Initiative (NBI), som projektes kaldes, vil blandt andet forsøge at finde frem til den forretningsmæssige værdi, der ligger inden for anvendelsen af sociale medier, big data og mobile løsninger.

"De mange muligheder for digitalisering i hele organisationen øger behovet for dokumenteret viden, når forretningsplaner skal udvikles, og it-investeringerne prioriteres."

"Grundstenen i NBI-projektet er en nyudviklet, åben it-platform, der skal etablere sig som den samlende standard inden for både benchmarking, erfaringsudveksling og effektmåling af digitalisering på tværs af brancher og virksomheders arbejdsfunktionsområder," forklarer NBI-teamet.

Tjek din egen performance

Værktøjet bygger på både tal og forskning i best practice og giver samtidig mulighed for at filtrere data med fokus på virksomheders størrelse, geografiske placering og branche, forklares det i pressemeddelelsen.

"Digitalisering har afgørende betydning for virksomhedernes produktivitet og innovationskraft. NBI-platformen er et stærkt værktøj til at kvalificere virksomhedernes forretningsprocesser og it-investeringer", udtaler Adam Lebech fra DI ITEK.

NBI-værktøjet lanceres i Danmark i starten af 2015. Det er planen, at det skal rulles ud i yderligere 19 andre lande, og det forventes, at mere end 250.000 virksomheder deltager med data og erfaringer.

"Frem mod 2017 vil mere end 300.000 medarbejdere i danske virksomheder blive bedt om at bidrage med data om deres it-investeringer. Data bearbejdes og vises online på et interaktivt betjeningspanel, hvor den enkelte virksomhed bl.a. kan se, hvordan den klarer sig målt op imod industrier og konkurrenter i ind- og udland."

"NBI forventer, at databasen bliver verdens største uafhængige benchmarking-database, og giver fri adgang til resultaterne til både forskning og kommercielle formål for projektets partnere."

Læs også:

Prisfald på storage baner vejen for store besparelser: Sådan sparede Aarhus kassen

Tre gode råd: Virksomheder går glip af millioner ved forkert it-sourcing

Sådan benchmarker du it-outsourcing og får mest ud af din investering

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere