Artikel top billede

Microsoft tilbyder gratis Windows 10 - også til software-piraterne

Windows 10 bliver tilbudt til alle Windows-brugere i verden. Også software-pirater bliver tilbudt en gratis opgradering til Windows 10.

Software-giganten Microsoft lægger i kakkelovnen til at få boostet antallet af lovlige Windows-brugere betragteligt, når operativsystemet Windows 10 bliver sendt på gaden til sommer.

For Microsoft har annonceret, at alle Windows-maskiner får gratis opgradering til Windows 10, hvis da ellers hardwaren kan trække det kommende styresystem.

Opgraderingen gælder uanset, hvilken version maskinerne kører på nuværende tidspunkt - også selvom det tidligere har været meldt ud, at Windows 10-opgraderinger kun gjaldt for Windows 7-brugere og nyere versioner.

Der ses også bort fra, om den kørende Windows-installation er købt og betalt eller en stjålet piratkopi, så længe hardwaren kan klare software-kravene.

"Dette skridt er et udtryk for, at vi gerne vil have så mange mennesker som muligt til at afprøve Windows 10," forklarer Microsofts danske kommunikationsdirektør Anders Adelhorst til Computerworld.

Forventer kinesisk gennembrud

Charmeoffensiven, der skal lokke samtlige Windows-brugere i verden over på den kommende Windows 10-version, ventes at få særlig betydning i Kina.

For her benytter mange folk ubeskyttede Windows XP-versioner, som ovenikøbet er piratsoftware til få kroner.

Derfor er det måske heller ikke den helt store overraskelse, at Microsofts big-bang-opgradering til Windows 10 blev født i den folkerige republik på en konference, hvor Microsofts Windows-chef, Terry Myerson, stod på talerstolen.

"Vi opgraderer alle kvalificerede pc'er, hvad enten de har ægte eller uægte Windows-versioner, til Windows 10. Planen er at genskabe kontakten til hundredmillionvis af Windows-brugere i Kina," forklarer Terry Myerson på konferencen ifølge Reuters.

Microsoft arbejder sammen med flere kinesiske hardware-firmaer som Lenovo og Xiaomi for at få flyttet de mange kinesere over på den nye platform. 

Du kan læse mere om alle nyhederne i Windows 10 her.

Læs også:

Microsoft: Nu er det slut med Internet Explorer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere