Artikel top billede

(Foto: Jacob Ø. Wittorff)

Minister vil rydde op i Skats største it-skandale

Efter otte års forsinkelse sætter skatteminister Benny Engelbrecht nu et internationalt konsulentfirma til at rette op på skandalen omkring Skats inddrivelsessystem EFI. Forløbet har vist, at "man skal have et vist bullshit-filter på når man taler med it-eksperter," siger ministeren.

Skat har opgivet at få sit stærkt forsinkede elektroniske inddrivelsessystem, EFI, til at fungere optimalt. Det fremgik her til morgen af et interview med skatteminister Benny Engelbrecht i Danmarks Radios P1 Morgen.

Ministeriet har derfor indgået en aftale med det internationale konsulentfirma Accenture, som skal forsøge at samle stumperne i det skandaleramte system, som oprindeligt var planlagt til at stå klar i 2007.

Ifølge Danmarks Radio er Skat oppe på at have mistet indtægter for to milliarder kroner, fordi etaten ikke kan få EFI til at virke efter hensigten. Tidligere skøn fra Skat har vist, at det offentlige har mistet 900 millioner kroner i skatter og afgifter, men det tal er altså nu mere end fordoblet.

Senest er det også kommet frem at nogle typer af gæld restancer til Skat bliver forældet, uden at Skat kan gøre noget ved det.

Ministeren lægger overfor Danmarks Radio ikke skjul på, at Skat nu har opgivet at få systemet, der er leveret af KMD, til at fungere 100 procent. I stedet vil Skat nu prøve at få det bedst mulige ud af den kaotiske situation.

"Der er ingen tvivl om, at det har system skulle være tænkt helt anderledes. Det her er et problem, som vi stadigvæk har, og som har været der hele tiden. Det bliver nok ikke godt, men vi får trods alt noget, der virker," lyder det blandt andet fra Benny Engelbrecht.

"Derfor har jeg sat de skarpeste eksperter i verden til at hjælpe skat med at få løst det her problem, så vi kan få et system, der virker," siger ministeren.

Problemerne med det nye inddrivelsessystem er bestemt ikke af ny dato. Projektet blev oprindelig sat i søen tilbage i 2005 og skulle være taget i brug i 2007.

På et tidspunkt måtte Skat bede flere hundrede medarbejdere om at droppe deres normale arbejdsopgaver og i stedet kaste sig over en kæmpebunke af restancer, som var i fare for at blive forælderede. I alt har Skat måttet gennemgå op mod to millioner sager manuelt, fordi det nye it-system ikke fungerede.

Benny Engelbrecht skyder i den forbindelse på de leverandører - herunder KMD - som oprindelig fik opgaven med at udvikle det nye it-system. Han siger, at hele forløbet har vist, at "man skal have et vist bullshit-filter på når man taler med it-eksperter".

"De leverandører vi har haft, har desværre ikke leveret det, de skulle, og vi har stadig mange leverandørproblemer. Det er derfor, at de eksperter, vi nu har hyret ind er eksperter, der har løst it-system-udfordringer verden over."

Læs også:

Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Minister skal stå skoleret efter et hav af it-svipsere i Skat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere