Apple-chef: Jeg vil forære alle mine penge væk inden jeg dør

Apples administrerende direktør Tim Cook melder sig i rækken af amerikanske rigmænd, der donerer deres formue til velgørenhed.

Artikel top billede

Apple-chefen Tim Cook følger nu i fodsporet på en række amerikanske rigmænd, der vælger at donere deres formuer væk. 

Tim Cook er angiveligt god for knap 800 millioner dollar, hvilket svarer til knap 5,4 milliarder kroner, og i et stort interview med det amerikanske magasin Fortune siger han, at han før sin død vil donere hele sin formue væk.

Han har dog sat et enkelt beløb til side, der skal dække hans i dag 10-årige nevøs uddannelse. 

Har oplevet racediskrimination

Den 54-årige Tim Cook har tidligere udtrykt sin sympati for en række sager.

Her i blandt HIV/Aids-bekæmpelse, kampen mod klimaforandring samt den amerikanske borgerrettighedskamp.

Eksempelvis har han ved tidligere lejligheder fremhævet, hvordan han i sin opvækst i de amerikanske sydstater oplevede racediskrimination på nærmeste hold.

I interviewet med Fortune oplyser Cook dog ikke hvilke sager, som han har i sinde at støtte.

Tim Cooks formue blegner dog ved sammenligning af Microsoft-stifteren Bill Gates og Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der har afgivet lignende løfter. De er hver især gode for henholdsvis 540 milliarder kroner og 240 milliarder kroner.

Tim Cook: Det var svært at springe ud
Tidligere på året sprang Tim Cook ud som homoseksuel.

Det skabte mange overskrifter i især de amerikanske medier. I interviewet med Fortune betegner han det dog som en trivialitet - ikke mindst fordi det i forvejen var en offentlig hemmelighed internt i Apple og i den amerikanske sladderpresse.

Alligevel fortæller han i interviewet, at det var en svær beslutning at fortælle offentligheden om sin seksualitet. 

"Ærlig talt. Hvis jeg ikke var kommet til den konklusion, at jeg med min beslutning kunne hjælpe andre folk, så var jeg aldrig stået frem. Jeg føler ingen glæde ved at stille mit liv til offentlig skue," siger Tim Cook til Fortune.

Læs også:
Apple og Motorola i infight: Beskylder hinanden for "forfejlet design" og "uhyrlige priser"

Tech-giganter jubler over ny homo-dom

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS