Artikel top billede

Microsoft: Nu går vi på jagt efter en helt ny type medarbejdere

Redmond-firmaet vil nu tiltrække ansatte med specielle kundskaber og begavelser til kodefabrikken.

Den stadig hårdere konkurrence i teknologiverdenen betyder, at det bliver mere og mere vigtigt for selskaberne at tiltrække de bedste hoveder i branchen.

Nu vil Microsoft sætte ressourcer ind på en ny type ansættelsesprogrammer for at give firmaet en mere slagkraftig arbejdsstyrke.

Microsoft har startet sit eget program, der blandt andet skal tiltrække personer med autisme.

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der kan forme sig på mange forskellige måder, men ofte ser man ekstremt gode evner på specifikke områder, og det er i den henseende, at Microsoft er interesseret i at henvende sig til netop denne gruppe.

"Personer med autisme har evner, som vi har behov for i Microsoft. Hvert individ har forskellige kundskaber; nogen har en fantastisk evne til at tilegne sig information, tænke på et højt detaljeniveau eller udmærke sig indenfor matematik eller kodning. Disse talenter ønsker vi at bringe til Microsoft," skriver Mary Ellen Smith, der er Corporate Vice President, for Microsofts Worldwide Operations på sin blog.

Du kan læse hendes indlæg her.

Hun har i øvrigt selv en søn med autisme.

Flere begavelser

Mary Ellen Smith understreger samtidig, at det ikke alene handler om autisme, men at selskabet også er interesseret i medarbejdere med andre specielle begavelser.

Microsoft har i mange år haft en ansættelsesstrategi, der indebærer en bred viste af ansatte eksempelvis med forskellige etniske baggrunde.

Tiltag, der angivelig er medvirkende til at bringe Microsoft op i toppen af listen over de virksomheder, hvor de ansatte er gladest for at arbejde.

Erfaringer fra den danske virksomhed Specialisterne med autister på lønningslisten er også ganske gode.

Specialisterne arbejder med at udnytte personer med autismens særlige talenter til at få job i it-branchen. Evner, der blandt andet benyttes af den tyske software-gigant SAP.

Det kan du læse mere om her: Autister skal teste software for it-gigant

Læs også:

Her er verdens bedste it-arbejdspladser - her er medarbejderne mest tilfredse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere