ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.
Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.
Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en 'rigtig' sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.
Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping
Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.
Lad os se på fire ting, der taler imod.
Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.
Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.
Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.
Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.
Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU's gigant-bøder til Microsoft
Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.
Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.
Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.
Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt - Google Shopping - ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.
Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.
Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles 'skyld.'
Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.
Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.
Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA's største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.
Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)
I den juridiske verden er 'stor' nemlig ikke automatisk det samme som 'dominerende' i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.
Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU's formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.
EU's monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne - men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.
Den slags skal markedet selv klare - i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.
Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.
Det kan meget vel vise sig at blive et problem.
Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.
EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.
Det er imidlertid stærkt usandsynligt - ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.
Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller - som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.
Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.
Det underbygges af, at EU flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.
Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag
Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Læs også:
EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne
Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen
EU lægger sag an mod Google: "Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne"
Hvad så, Margrethe Vestager - skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?
Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde
