Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Ifølge søgegiganten Google har selskabet ingen intentioner om at misbruge sin magt på at skovle penge ind og bryde EU-regler. Vi vil bare hjælpe folk, lyder det fra Google-topdirektør.

Artikel top billede

På President Institute-konferencen mødtes Googles europæiske topchef Matt Brittin kort med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager backstage. De to kommer formentlig til at tale en del sammen i fremtiden.

Google er historien om nørderne i garagen, der udviklede en søgemaskine, som få år efter fik millioner og atter millioner af internetbrugere til at 'Google' deres oplysninger.

Siden er selskabet forgrenet i mange retninger med kontorpakker, robotteknologi, balloninternet og mobilsystemet Android, som en milliard mennesker har helt inde på livet.  

For bare at nævne en brøkdel af Googles aktiviteter, der bidrager til en årlig omsætning på 460 milliarder kroner.

Med den voksende indflydelse er der igennem årene også kommet øget fokus på virksomhedens behandling af brugernes data og selskabets egen position som den suverænt største søgemaskine i verden.

Kan koste milliarder

EU har eksempelvis i snart fire år forsøgt at indgå forlig med Google om, hvorvidt selskabet fremhæver sine egne produkter i søgningerne på bekostning af konkurrenternes ditto.

Hvis klagerne får medhold, kan Google risikere at skulle betale en bøde på 10 procent af sin globale omsætning.

Læs også: Hvad så, Margrethe Vestager - skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Men sådan behøvede det slet ikke at være.

Det forklarer søgeselskabets europæiske direktør, Matt Brittin, på President Institute-netværkskonferencen President Summit foran komkring 1.500 deltagere i Bella Center i København.

"Vi vil gerne give vores brugere svar på deres søgninger, og vi rangerer derfor ikke specifikke sider fra specifikke virksomheder øverst i resultaterne. Vi vil gerne være konstruktive og gøre alt for at hjælpe EU-undersøgelserne på vej, så vi selv kan komme videre med at innovere," siger han.

"Vi er kun populære, fordi vi hjælper folk. Derfor har vi heller ingen ambitioner om at være store eller de største. Vores ambition er at udvikle nye, smarte løsninger, der hjælper folk," fortsætter Matt Brittin, der udover Google-karrieren også engang har kæmpet sig til en VM-bronzemedalje i roning.

Bedst mulige garanti

Direkte adspurgt af President Institute-konferencens moderator, Lillian Gjerulf Kretz, om, hvorvidt vi kan stole på Google og selskabets opbevaring af data, svarer Matt Brittin:

"Du kan ikke have privacy uden sikkerhed, og vi har efter Snowden-afsløringerne intensiveret kryptering af vores services. Vi skal hele tiden arbejde hårdt på at sikre den bedst mulige garanti for brugernes data."

Han uddyber, at denne 'bedst mulige garanti' kun kan stilles, hvis Google sikrer et frit forbruger-valg ved, at brugerne kan kontrollere deres egne data, samt at der er gennemsigtighed med, hvordan Google-brugernes data bliver anvendt.

Dette har Google blandt andet beskrevet i sine online-betingelser omkring privatlivs-politik

"Det er forkert at sige, at vi misbruger en form for dominans, da vi jo hjælper vores brugere med at finde de mest populære ting på nettet. Vi er på et marked med stor konkurrence, og du kan godt finde informationerne andre steder (end hos Google, red.)," forklarer Matt Brittin.

Læs også:

Hvad så, Margrethe Vestager - skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job