Artikel top billede

Den danske direktør i indiske TCS, Peter Winther-Schmidt, skal snart udbetale bonus til koncernens danske ansatte. Her er han sammen med sine to indiske kolleger Jay Kumar (midt) og Manish Singh (th).

Fed bonus: Stort it-firma giver alle ansatte en uges ekstra løn for hvert års ansættelse

Den indiske konsulentgigant Tata Consultancy Services giver alle ansatte en uges ekstra løn for hvert år, de har arbejdet for firmaet.

Tata Consultancy Services (TCS) har besluttet at fejre, at det er 10 år siden, at selskabet blev børsnoteret. Selskabet deler derfor tæt ved tre milliarder kroner ud som bonus til sine næsten 320.000 ansatte.

Helt konkret får de ansatte i Tatas udbetalt en ekstra uges løn for hvert år, man har været ansat i firmaet. Det svarer til 423 millioner dollar - eller tæt på tre milliarder danske kroner.

Et hurtigt regnestykke viser, at den gennemsnitlige bonus bliver på næsten 10.000 kroner, men for særligt trofaste medarbejdere ansatte vanker der en ekstrabetaling på mere end et halvt års løn, fortæller Tatas danske direktør Peter Winther-Schmidt.

Han har selv arbejdet for Tata siden 2010, hvor han blev ansat som den første dansker i firmaet. Selv kan han altså se frem til at få sin gage suppleret med, hvad der svarer til en ekstra månedsløn.

I Danmark beskæftiger Tata omkring 250 medarbejder, hvoraf langt hovedparten kommer fra udlandet - især fra Tatas hjemland Indien. Kun mellem 30 og 40 af de ansatte har dansk pas.

Et halvt års ekstra løn

"Vi ved endnu ikke præcis, hvordan den særlige bonusudbetaling udmøntes. Ancienniteten blandt vores indiske kolleger er meget varierende - fra et par år og op til 20 år. Og en enkelt kollega har arbejdet for os i 30 år, så der bliver der tale om mere end et halvt års ekstra løn," siger Peter Winther-Schmidt.

Nyheden om den ekstraordinære bonus slap ud i sidste uge, hvor Tata præsenterede sit seneste årsregnskab. Og der er rigelig med penge på kontoen til den uventede pengeregn.

Koncernens overskud lød på 3,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 24 milliarder danske kroner.

Omsætningen løb op i 15,5 milliarder dollar eller mere end 100 milliarder danske kroner. Det er en vækst på 15 procent.

På globalt plan har selskabet i løbet af det sidste år udvidet sin medarbejderstab med omkring 20.000 ansatte, og mere end halvdelen af forretningen ligger fortsat i Nordamerika, men Storbritannien står for hver sjette omsætningskrone.

Læs også:

Her skal tidligere CSC-ansatte arbejde for Tata

"Mit vigtigste råd er, at man skal huske, at det er meget svært at fornærme en dansker"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere