Artikel top billede

Sådan så der ud foran CSC på Retortvej i Valby for præcis et år siden. Nu er nogle af firmaets medarbejdere overdraget til Tata TCS.

Her skal tidligere CSC-ansatte arbejde for Tata

Mere end 300 CSC-medarbejdere er nu overdraget til indiske Tata TCS og dennes underleverandører. Se hvordan Tata har fordelt CSC-medarbejderne.

Mere end 300 CSC-medarbejdere, der har arbejdet på telegiganten TDC's systemer, har nu i praksis fået ny arbejdsgiver.

Mere end 300 ansatte er nemlig efter den 1. april i praksis overdraget til indiske Tata TCS (Tata Consultancy Services) som følge af TDC's leverandørskifte på it drift- og servicekontrakter for mere end fire milliarder kroner

Dermed er tabet af den største private kunde hos CSC en realitet. 

Hos TDC fortæller presserådgiver Rasmus Avnskjold, at 230 af de tidligere CSC-ansatte skal arbejde for Tata TCS.

De medarbejdere, som har siddet på Engvej og Retortvej i København skal arbejde for Tata TCS i telefonhuset på Borups Allé, ligeledes i København, mens medarbejdere med arbejdsplads i Århus får en helt ny lokation.

"Overordnet er overdragelsen aflsluttet per første april. Hvornår folk fysisk skifter arbejdsplads kommer lidt i ryk. Det er forskelligt fra sted til sted," siger Rasmus Avnskjold.

Andre 60 tidligere CSC-medarbejdere er ifølge presserådgiveren startet hos Atea, der som underleverandør for Tata TCS skal stå for blandt andet support på tusinder af desk-og laptops på TDC-medarbejdernes skriveborde.

Imens er 10 kolleger fra CSC begyndt hos konkurrenten KMD, der også er underleverandør til Tata TCS på den enorme aftale med TDC. 

En håndfuld andre medarbejdere hos CSC er flyttet  til TDC's datterselskab TDC Hosting, som skal drifte op mod 2.000 TDC-servere for TATA TCS.

Også TDC-datterselskabet Netdesign, der i årevis har været underleverandør til CSC, overtager ifølge presserådgiveren en del af de tidlligere medarbejdere fra it-giganten.

Disse medarbejdere skifter formentlig arbejdsplads til TDC hovedkvarteteret på Teglholmen i København, sådan som det ser ud lige nu. 

Netdesign skal nemlig også være underleverandør til Tata TCS og overtager i den forbindelse den sidste håndfuld virksomhedsoverdragne folk fra CSC.

Årsagen til leverandørskiftet er ifølge Rasmus Avnskjold, at Tata TCS har stor viden om, hvordan man leverer services til et teleselskab.

"De har deres eget teleselskab med 18 millioner kunder og er samtidig leverandør til en række af verdens største og mest velfungerende teleselskaber. Det er erfaringer, som vi selvfølgelig også kan drage nytte af, fordi det er den bedste løsning for TDC på den lange bane," siger han.

Gennem firmaets danske PR-kontakt oplyser Tata TCS til Computerworld, at selskabet ikke har nogen kommentarer til historien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere