Artikel top billede

Hov, er Citrix ved at blive et hardware-selskab? Her er den nye Citrix-mus

Orlando, Florida: Det skal være nemmere at benytte Windows-applikationer på iPads og iPhones, mener Citrix. Derfor har selskabet noget overraskende udviklet en mus til netop dette formål. Læs her, hvad den lille bluetooth-mus kommer til at koste.

Synergy, Orlando: Software-selskabet Citrix har indbudt godt 7.000 kunder, partnere, nørder og forretningsfolk til selskabets store Synergy-konference i den amerikanske by Orlando i sumpstaten Florida med en artig overraskelse ved ankomsten.

For ved indgangen til Orange County-konferencecenter får alle deltagere udleveret en lille computermus ved navnet X1, som er udviklet til at manøvrere rundt på iPads og iPhones.

Mere specifikt er X1-musen udviklet til, at folk kan benytte Windows-baserede applikationer som eksempelvis Office-pakken, der er svær at bruge på computerenheder med relativt små skærme.

En mus til 400 kroner

Bluetooth-musen fra Citrix er fyldt med firmware, som understøtter Citrix' egne mobil-produkter som eksempelvis Citrix Receiver, GoToMyPC, ShareConnect og WorkDesktop.

Du skal dog inden brug hente en Receiver app til din iEnhed, som kan findes i Apples App Store. 

Derefter forbinder du simpelthen musen med din iPad eller iPhone. 

"Mange funktioner afhænger af peg-og-klik simpeltheden og præcisionen af en fysisk mus. Eftersom mange elsker at bruge en iPad, bliver mange også frustrerede, mens de prøver at arbejde, fordi ingen tilbyder en mus, som passer til iPad og andre ikke-Windows-enheder," lyder forklaringen på Citrix' blog.

"Nu kan du for alvor efterlade pc'en derhjemme," fortsætter selskabet i sit blogindlæg, som har Citrix' chef for mobile løsninger, Chris Fleck, som forfatter.

Endnu er iDevice-musen ikke blevet prissat, men mediet Cnet har været i kontakt med Chris Fleck.

Han peger på, at musen formentlig bliver prissat til omkring 60 dollar - svarende til 400 danske kroner.

Brug musen på iPhones

Chris Fleck forklarer i sit blogindlæg, at indholdet på ens iPhone kan smides op på en større skærm via et HDMI/VGA-kabel eller Airplay, så ingen længere behøver at knibe øjnene sammen for at læse indhold.

Mobilchefen fortæller, at Citrix-musen har været undervejs siden januar, hvor den blev testet af brugere, som herefter har givet selskabet feedback for den lille navigatør.

Computerworld har spurgt flere Citrix-chefer om, hvorvidt selskabet er ved at transformere sig selv til også at kunne tilbyde hardware.

De fleste smiler og trækker på skuldrene, mens selskabets vicepræsident for kundeoplevelsen, Saul Gurdus, udtrykker det på følgende måde:

"Vi så en mulighed i markedet, og den tog vi som et led i vores strategi om at gøre it mere brugervenligt."

"Hvis vi ser lignende åbninger, så slår vi selvfølgelig til igen," siger Saul Gurdus uden han dog vil nævne specifikke indsatsområder.

Citrix smækker alle sine produkter sammen i ét hovedprodukt


Hele denne computer er pakket ind i en mus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere