Artikel top billede

Skuespilleren Michael Fassbender ses i titelrollen som Steve Jobs. Skærmdump fra Youtube.

Ny Steve Jobs-film på vej: Denne gang fyldt med superstjerner

Næste store film om Apples stifter Steve Jobs er på vej i biografen. Læs her, hvornår du skal til at bestille popcorn.

Ret præcist to år efter Apple-iKonet Steve Jobs' død den 5. oktober 2011, blev den første film om æbleselskabets stifter sendt på gaden med skuespilleren Ashton Kutcher i hovedrollen.

Nu er den næste større film-produktion om Apples tidligere direktør på vej til biografmørket.

Titlen på værket er 'Steve Jobs', og den amerikanske biografpremiere er foreløbigt fastsat til at blive 9. oktober - fire år og fire dage efter, at Steve Jobs døde.

Myldrer med stjerner

Denne gang bliver film-produktionen fyldt med store stjerner foran og bag kameraet.

I instruktørstolen sidder således Danny Boyle (Trainspotting, The Beach og Slumdog Millionaire).

Han har stjernemanuskriptforfatteren Aaron Sorkin (A Few Good Men, West Wing, The Social Network) som sin højre hånd i produktionen, som skulle være sammenstykket ret stringent over Walter Isaacsons biograf om Steve Jobs.

Oscar-starlet i birolle

Også foran kameraet byder 'Steve Jobs' med biografpremiere på en stjerneparade. Som hovedrolleindehaver ses tysk-irske Michael Fassbender (Inglorious Basterds, X-Men-serien, 12 Years a Slave).

Rollen som Apple-medstifter Steve Wozniak spilles af canadieren Seth Rogen (Pineapple Express, Zack and Miri make a Porno), mens også Oscarvinderen Kate Winslet og The Newsroom-stjernen Jeff Daniels har markante biroller.

Samtidig med annonceringen af premieredatoen har folkene bag Steve Jobs sendt en mini-trailer på nettet, som du kan se i video-afspilleren under denne artikel.

Læs også:
Film: Hvorfor må vi ikke se Steve Jobs' mørke side?

Nekrolog: Farvel til den modige pioner og æstetiker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere