Artikel top billede

Lille ikon viser vejen: Sådan reserverer du din Windows 10-opgradering

Sidst i juli kommer Windows 10 - men allerede nu kan du reservere din gratis opgradering. Vi har overblikket klart her.

Microsoft har netop afsløret, at Windows 10 udkommer d. 29. juli 2015

Og vores gennemgang af den seneste test-udgave, det såkaldte technical preview, viser, at der er grund til at glæde sig. 

Det kan du læse mere om i artiklen 10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Flere har spekuleret i, at med Windows 10 ser vi en af de sidste store versions-skift af Windows - og at fremtiden i stedet er et Windows, som vil blive løbende opdateret.

Sådan som man blandt andet kender det fra Apples OS X-system, iOS og Android. 

Og noget kunne tyde på, at de har ret, for Windows 10-annonceringen blev skudt i gang af et lille Windows-flag i taskbaren på min ene Windows 8.1-maskine her til morgen.

Læs også: Du får Windows 10 gratis den 29. juli - se alle detaljer her

Trykker du på ikonet, dukker der et vindue op midt på skrivebordet. Her kan du læse mere om Windows 10 og trykke dig videre til en "reservation" af din gratis opgradering til Windows 10.

Du skal dog have 3 gigabyte lagerplads fri.

Klikker du næste, får du adgang til en skærm, hvor du kan indtaste din email-adresse. 

Underligt nok skal du tilsyneladende ikke logge ind med din Microsoft-konto. Det var ellers en af de ting, som Windows 8 indførte.

Derefter er der ikke mere at gøre. Nu skal du bare vente til d. 29. juli - eller deromkring. 

Det bliver dog interessant at se, hvordan Microsoft har tænkt sig at rulle Windows 10 ud. 

Normalt når der kommer opdateringer til iOS eller Android, så sker det i klumper, sådan at grupper af brugere løbende får adgang til opdateringerne. 

Det sikrer, at trækket på Microsofts servere ikke bliver for massivt ved lanceringsdagen. På den anden side viser erfaringerne også, at det kan skabe vrede brugere, når de først får opdateringen dage efter alle andre.

Alternativet er, at Microsoft åbner op for downloads flere dage i forvejen, men først "låser" opdateringen op d. 29. juli. Det sikrer en bedre fordeling af presset på serverne og er den måde, som blandt andet spil-firmaer distribuerer nye spil, som har en fast lanceringsdato, på. 

Uanset hvilken vej Microsoft har valgt at gå, så bliver det interessant at se, hvad det betyder for antallet og hastigheden af brugere, som vælger at opgradere.

Læs også: Du får Windows 10 gratis den 29. juli - se alle detaljer her

Har du endnu ikke fået det lille Windows 10 ikon i din task-bar, så fortvivl ikke - det er kun en ud af fire Windows 8.1-maskiner vi endnu har set det på.

Det kræver, at du har en fuldt opdateret Windows 7 eller 8.1-computer, og hvis ikonet stadig ikke vises, kan du også reservere det her. Enterprise-versioner kan ikke opdateres på denne måde. Microsoft kommer på et senere tidspunkt med mere information på Windows 10 Enterprise. 

Kan du i øvrigt ikke vente til juli med at prøve Windows 10, så har læs guiden: Prøv Windows 10 - og vend tilbage til Windows 8 igen uden at miste dine filer.

Opdateret: Microsoft slår fast - Windows 10 bliver gratis hvis du opgraderer inden for det første år




IT-JOB

Euronext Securities

IT Business Analyst

Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

Data & BI udviklingskonsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere