HP's it-folk ligger vandret op til opsplitning: Så mange API'er skal flyttes og rettes

HP's interne it-afdeling er i gang med en enorm opgave med at opsplitte hele det gigantiske firmas it-infrastruktur i to dele, som skal være klar, når HP bliver delt i to om nogle måneder. Se her, hvad opgaven består af.

Artikel top billede

Den store opsplitning af HP i to selvstændige virksomheder nærmer sig: Fra 1. november skal opsplitningen være fuldt effektueret.

Forude venter en enorm opgave for HP's it-afdeling, der skal bruge sommeren på at fjerne bugs og problemer og adskille selskabets it-infrastruktur, så etableringen af de nye selskaber kommer til at ske på en flydende og uproblematisk måde.

Det har hele tiden været planen, at HP's it-afdeling skal have omstillet 2.800 større applikationer samt ikke mindre end 75.000 API'er senest per 1. november, så de kan fungere problemfrit i de to nye selskaber, Hewlett-Packard Enterprise og HP Inc.

5.000 it-ansatte

HP's it-afdeling består af 5.000 mand, som siden opsplitnings-planerne blev offentliggjort i oktober har været i gang med at forberede sig til skærings-datoerne.

Ifølge John Hinshaw, der står i spidsen for HP's drift, er arbejdet faktisk allerede 80 procent færdigt.

Det betyder, at de to selskabers it-infrastruktur i praksis vil være klar til fuld drift som to separate virksomheder per 1. august, hvilket vil give it-afdelingen tre måneder til at fjerne bugs og pludseligt opståede problemer inden den formelle deadline 1. november.

Ifølge John Hinshaw bliver der tale om verdenshistoriens måske nok største opsplitning af et selskabet, i det HP i dag efter mange store fyringsrunder i jagten på øget profitabilitet har omkring 300.000 medarbejdere.

HP har siden beslutningen om opsplitningen blev truffet været omhyggeligt med at dokumentere hele processen.

Det sker i et håb om, at andre store selskaber med opsplitningsplaner i tidens løb kan drage nytte af HP's erfaringer - mod betaling.

HP havde i 'gamle dage' ikke mindre end 85 datacentre. I de senere år er HP's data-centre imidlertid blevet konsolideret til seks datacentre, der i alt har 50.000 servere kørende.

Presset marked

HP har besluttet sig for at satse på en opslitning efter flere års frugtesløs jagt på øget profitabilitet, hvor selskabets omsætning løbende er faldet i hele 15 kvartaler i træk.

Det kan du læse mere om her: HP's indtjening styrtdykker med 21 procent - alarmklokkerne bimler.

Selskabet er som de øvrige store gamle it-spillere som IBM og CSC plaget af stivhed i leddene, som har gjort det vanskeligt for dem at modstå sværmen af mindre og stærkt agile virksomheder, der er dukket op på markedet i de senere år.

Du kan læse mere om årsagerne til opsplitningen her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS