Artikel top billede

Her er den næste slags Windows 10: Windows 10 til Internet of Things

Hvis du er vild med Raspberry Pi's og at bygge dine egne opfindelser - eller IoT-enheder - så læs med her. Microsoft har lanceret Windows 10 IoT Core til Internet of Things.

Microsoft har lanceret endnu en afart af Windows 10.

Denne gang er det en meget specialiseret version af det nye styresystem, som kun skal være at finde på små computerenheder som Raspberry Pi 2 eller MinnowBoard Max.

De små computere der skal agere som grundstammen i Internet of Things-systemer.

Det skriver Microsoft i en blogpost.

Windows 10 IoT Core har ikke noget grafisk interface, men du kan i stedet lave en Windows Universal App til at klare UI-arbejdet.

Microsofts IoT-system er bygget til at være let at tilgå - selv for nybegyndere inden for IoT og "maker"-universet, som opfinderne kaldes i dag.

Systemet vil få konkurrence fra blandt andet Raspbian, som også bruges til IoT-projekter på de små computere.

Nyheder i systemet
Ved årets Microsofts Build-konference blev den første preview-version af Windows 10 IoT Core lanceret.

Siden da er der sket et hav af opdateringer til systemet. Blandt andet understøtter IoT Core nu Wi-Fi og Bluetooth, og du kan læse mere om alle nyhederne her, hvis du er interesseret.

Ligeledes understøtter Windows 10 IoT Core et hav af forskellige sprog til at kode apps til systemet.

Der er fuld support til at lave Universal apps i for eksempel C++, C#, JS og VB, og der kommer også support til Node.js og Python.

Microsoft selv har lavet ovenstående video, hvor selskabet fremviser, hvad de har lavet med IoT - og ligeledes kan du finde flere eksempler på sider som YouTube.

Du kan læse mere om IoT her samt finde et download-link.

Husk at du skal have en Windows 10-version samt Visual Studio 2015.

Windows 10 IoT Core er for resten gratis.

Læs også: Ny Raspberry Pi 2 på markedet: Bedre processor og dobbelt ram




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere