Artikel top billede

Her er Samsungs nye smartwatch

Samsung har afsløret de første billeder af firmaets ur-afløser til Gear S. Det ser meget anderledes ud.

Rygterne svirrer og spekulationerne har været mange.

Men nu er der dukket billeder op af Samsungs nye smartwatch, der skal afløse Gear S og sende Samsung ind i kampen mod blandt andet Apple.

Gear S er nemlig slet ikke klar til at matche de store spillere.

Læs mere her: Test: Samsung Gear S er - næsten - både et smartwatch og en smartphone

Billederne giver den første fornemmelse af urets udseende, der naturligvis er et vigtigt argument, når man skal købe.

Og det ser ganske lovende - og meget anderledes ud - for Samsung.

Det skriver flere medier blandt andet Android Central.

Rund og moderne

Det nye ur er dukket op i forbindelse med lanceringen af Samsungs flagskibstelefoner, Galaxy S6 Edge Plus og Note 5.

Uret kan ses på flere af billederne i det katalog, der skal promovere telefonerne.

Stilen er rund, minimalistisk og moderne i sit udtryk. Meget anderledes end forgængerens firkantede format.

Samsung skriver selv, at uret skal kombinere mode og teknologi, og at man har ønsket, at det smarte digitalur skal vende tilbage til det klassiske runde ur-design.

Der er ingen officielle planer om en lancering, men et kvalificeret gæt kan være på IFA-messen til september.

Får indbygget betaling

Der er også rygter om indholdet bag den runde overflade.

Uret bliver angivelig forsynet med en Exynos 3472-processor på 1,2 GHz, 768 megabyte hukommelse, fire gigabyte lagerplads og et batteri på 250 mAh.

Uret kommer med en roterbar urkrans, der blandt andet skal bruges til at navigere i menuerne med samt en super-AMOLED-skærm med en opløsning på 360 x 360 pixel.

Rygterne siger også, at klokkeværket udrustes med Samsungs betalingsløsning, der hedder Samsung Pay.

Men vi må have tålmodighed frem til IFA-messen med de endelige specifikationer.

Læs også:
Test: Samsung Gear S er - næsten - både et smartwatch og en smartphone

Fire gode argumenter for at købe et smartwatch - og fire stærke argumenter imod

Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere