Artikel top billede

Elgigantens danske direktør Peder Stedal er ikke bekymret for udfordringen fra den nye Power-kæde.

Elgiganten om ny konkurrent efter kæmpe-åbning: "Det er da bare Expert i nye farver"

Expert-koncernens lancering af den nye butikskæde Power mødes med et skuldertræk hos Elgiganten. "Vi har vores egen forretning at passe," lyder det fra den danske direktør.

Premieren på den nye varehuskæde Power, som mandag åbnede sin første butik i Glostrup ved København får ikke direktør Peder Stedal, i elektronikmarkedets dominerende spiller, Elgiganten, til at ligge søvnløs om natten.

Ved åbningen lokkede Power efter eget udsagn flere hundrede kunder i kø foran den nye butik, og på selve åbningsdagen voksede køerne af kunder og biler til flere kilometers længde.

Det kan du læse mere om her: 15.000 kunder besøgte Power i Glostrup på åbningsdagen - overvældet direktør har aldrig prøvet noget lignende

Men trods den massive opmærksomhed på Power fra både kunder og medier, er direktøren i Elgiganten knap så imponeret over det koncept, som Power har lanceret.

"De har jo varslet deres planer i flere år, så det, vi møder i dag, er bare Expert i nye farver. Butikken i Glostrup ligner det, vi har set i Norge de senere år. Går man ind i en Expert i Oslo, er der rigtig meget, man kan nikke genkendende til. Så der er ikke så meget nyt under solen," siger Peder Stedal.

Han er efter eget udsagn ikke bekymret for udsigten til endnu hårdere konkurrence om forbrugernes gunst.

"Power er en konkurrent som Wupti eller Bilka, eller hvem der ellers findes på markedet, og det er vi naturligvis opmærksomme på," siger Peder Stedal.

Åbner nabo-butik

Til trods for den afslappede attitude over for den nye konkurrent åbner Elgiganten senere i år en ny såkaldt megastore i Herlev, hvor man kommer til at ligge dør om dør med en ligeså spritny Power-butik.

For en måned siden åbnede Elgiganten en butik i Vejle, og til næste år slår man dørene op for en ny butik i Svendborg. I alt kommer Elgiganten dermed op på at have 30 butikker på landsplan, fortæller Peder Stedal.

Ved siden af de fysiske varehuse sælger Elgiganten også sine varer på nettet.

Her er der ifølge direktøren en omsætning, der er større end i det største fysiske varehus. Han ønsker dog ikke at sætte tal på den del af forretningen.

"Convenience er det, der styrer udviklingen for os. Det skal være nemt for kunden at handle, uanset om det er i en butik, gennem kundecenteret eller vores onlineforretning," siger Peder Stedal.

Hvem kommer til at vinde kampen mellem jer og Power?

"Det må tiden jo vise, men vi har i hvert fald selvtillid," siger Peder Stedal, som ikke ønsker at give sin vurdering af Powers chancer for bide sig fast på markedet.

"Det må du tale med dem om. Men det er jo forbrugerne, der afgør det i den sidste ende," siger han.

Elgiganten, der via norske Elkjøp er ejet af den britiske koncern Dixons, har de seneste to år haft en omsætning i Danmark på omkring fem milliarder kroner.

Læs også:

Nu begynder Experts slagsmål med Elgiganten: Åbner nye kæmpevarehuse

Derfor er Expert tvunget til at åbne masser af nye butikker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere