Artikel top billede

Sådan får BEC nyansatte unge til at kaste sig over mainframe-udvikling

Rygter om den over 50 år gamle mainframes død har igennem tiderne været stærkt overdrevne. Læs her, hvorfor it-giganten BEC ligefrem har mainframe-udvikling på skoleskemaet hos virksomhedens nyansatte kandidater.

Bankernes EDB-central er godt i gang med at storhyre nye folk til forretningen i Roskilde på Sjælland.

13 ud af de 20 nye folk, der starter i virksomheden i denne uge, er nyuddannede kandidater typisk med en cand.it- eller diplomingeniør-uddannelse bag sig.

Ikke nok med, at de skal ud og møde omkring 600 nye kolleger.

De bliver også kastet på skolebænken i mainframe-udvikling i det første halve års tid i deres nye jobs, hvor de skal stifte bekendtskab med klassiske mainframe-værktøjer som COBOL og DB2.

Projektleder John Schaiffel hos BEC fortæller, at skolebænken skyldes, at hovedparten af de nyansatte kandidater også fremadrettet kommer til at arbejde med mainframeudvikling, da det er den finansielle sektors it-mæssige omdrejningspunkt.

Og så kan de jo lige så godt prøve kræfter med det store jern fra starten af.

"Vi har ingen planer om at trække stikket til vores mainframes. Vi bruger decentrale løsninger, hvor det giver mening, men så langt øjet rækker, vil kernen fortsat ligge omkring mainframen," forklarer John Schaiffel indledningvis.

De unge vil udfordres

BEC har gennem tiden flyttet flere applikationer fra sine mainframes over til andre, decentrale systemer.

Det er dog ikke altid, at disse flytninger har mundet ud i de største succesoplevelser. 

"Når vi taler om beregningsintensivitet på store datamængder og gennemførsel af tidskritiske transaktioner, så performer mainframen rigtig godt, og det betyder blandt andet højere stabilitet," siger John Schaiffel.

På den baggrund har bank-centralen med finansielle systemer på serverne fundet ud af, at det er nemmere at flytte sine folk til mainframen, end at flytte mainframen til andre systemer.

"Vi viser de unge, at COBOL-udvikling er et værktøj som en hammer, der bare skal virke. Vi viser dem samspillet og udviklingen med andre systemer. Det matcher åbenbart deres store appetit for at lære nyt," fortæller John Schaiffel og fortsætter:

"Basisværktøjer som COBOL-sproget og DB2 har grundlæggende ikke forandret sig synderligt, men der kommer jo hele tiden nye software-opgraderinger til. Når man har kunder som for eksempel Nationalbanken, så skal det jo bare virke," siger han.

John Schaiffel vurderer, at mainframen trods sine mange dødsdomme gennem årene i dag fortsat bruges af langt de fleste store, finansielle virksomheder og tunge produktionsvirksomheder.

Særskilt hos BEC vurderer han, at cirka 80 til 85 procent af al programkode ligger på mainframe. 

"Hos os lærer de nye kandidater mainframen at kende, mens de også får vores kultur og arbejdsgange ind samtidig, når de arbejder forskellige steder i virksomheden," lyder det det fra BEC-projektlederen.

De vil have mere

I år er det anden gang, at BEC arbejder med et såkaldt graduate-program, efter virksomheden sidste år havde 12 nyuddannede og nyansatte medarbejdere på sit mainframe-skoleskema.

Før kaldte BEC det for sit "lærlingehold", når de unge it-folk i virksomheden med ansvaret for flere forskellige bankers it-systemer skulle kastes ud i eksempelvis mainframe-udvikling.

"I jobsamtalerne forbereder vi de nyansatte på, at de kommer til at arbejde med mainframes, og det tager de som ofte rigtig godt imod. Efter 14 dage kommer der typisk nogen, som gerne vil have mere intens undervisning. De er meget interesserede i at lære nyt," siger John Schaiffel.

Han nævner, at omkring 10 ud af 12 personer fra det foregående graduate-hold i dag arbejder med mainframes, og den andel ser han også gælde for de 13 nye folk på graduate-programmet.

I alt har BEC haft 90 folk til samtaler til graduate-holdet, hvoraf 13 er udvalgt til at skulle prøver kræfter med det store jern hos BEC.

Hvis du selv sulter efter at lære at programmere til en mainframe, er der andre muligheder end at blive ansat hos BEC eller en af de andre finans-/produkt-virksomheder.

Blandt andet DTU i Kongens Lyngby nord for København tilbyder også kurser i mainframe-udvikling som eksempelvis High Performance Application Development for Enterprise Mainframes.

Her har et par håndfulde studerende i det seneste år gennemført og bestået armlægningen med det store jern.

IBM klar med ny mainframe-computer - z13 bliver et monster


Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere