Det offentlige Danmark skruer heftigt op for cloud: Derfor hælder offentlige it-chefer mere og mere til cloud

Antallet af cloud-løsninger hos SKI er vokset fra 36 til 368 cloud-løsninger på få år. Læs her, hvorfor de offentlige it-chefer hælder mere og mere til software-as-a-service-løsningerne.

Artikel top billede

Man kan vist roligt sige, at cloud-løsningerne til både den offentlige og private sektor er kommet for at blive mange år ud i fremtiden.

Allerede sidste år gik Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) fra at have 36 løsninger på sin rammeaftale 02.19 til at rumme 368 løsninger frem mod 2018.

Og alt tyder på, at der om få år kommer endnu flere cloud-services i form af software-as-a-service-løsninger til staten og kommunerne på hylderne hos SKI.

"I de seneste fem år har vi set en kraftig modning af cloud-markedet, og sådan en udvikling slår igennem, når vi tilbyder en rammeaftale på området," siger chefkonsulent Bjarne Jørgensen hos SKI til Computerworld.

Godt 20 nye leverandører

Han forklarer, at i SKI's cloud-tilbud bliver data opbevaret i overensstemmelse med datalovgivningen, og det typisk sker på europæiske servere.

Det åbner for, at mange offentlige myndigheder kan gå i skyen med deres data.

På den gamle cloud-aftale fra 2010 var der 27 leverandører, og nu er der på rammetalen 02.19 i alt 39 leverandører, hvoraf 19 er nye. 

"Dengang (i 2010, red.) blev der talt meget om cloud, men tilbuddene var stadig ret umodne. Det er så forandret nu, hvilket er grunden til, at vi har åbnet meget store lagerhylder for leverandørerne, som de så kan fylde op med services," lyder det fra Bjarne Jørgensen hos SKI.

Han fortæller, at mange af de nye leverandører modsat giganter som Microsoft og KMD typisk har mellem 20 og 50 ansatte, og der derfor er mange specialiserede it-leverandører med i SKI's cloud-pulje.

Læs også: Offentlig cloudaftale for milliarder på plads - her er vinderne

Skal nå 2,2 milliarder kroner

Det gælder for alle cloud-leverandører hos SKI, at de skal kunne leve op til den fælleskommunale rammearkitektur med snitflader til andre programmer udarbejdet af KL og Kombit i fællesskab.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service budgetterer med, at der i den nuværende cloud-rammeaftale, der strækker sig fra 2014 til 2018, har en omsætning på 2,2 milliarder kroner.

"Som det går lige nu, er der intet, der tyder på, at vi rammer ved siden af den estimering," siger SKI-chefkonsulent Bjarne Jørgensen.

Han tilføjer, at alt peger på, at der i den næste 02.19-rammeaftale fra 2018 og frem meget sandsynligt kommer endnu flere cloud-services på hylderne hos SKI.

It-chef: Vi ser mange fordele
Formand for Foreningen af Kommunale IT-chefer( KITA), Henrik Brix fra Favrskov Kommune, er på ingen måder overrasket over det nuværende og de måske kommende SKI-udbud, hvor der kan vælges mellem flere it-services i skyen.

Læs også: It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige

"Jeg ser det som en helt naturlig udvikling. For når vi kan effektivisere, spare penge og samtidig yde en god service, så er alle it-ansvarlige jo opmærksomme på de gevinster," siger han til Computerworld og fortsætter:

"Flere og flere af vores egne løsninger bliver hostet ude i byen, fordi det giver bedre skalerbarhed, udnytter ressourcerne bedre og så er de typisk også billigere, selvom man ikke altid kan regne med lavere priser i skyen."

Henrik Brix siger, at når det kommer til pris, så skal man selvfølgelig se på den løbende cloud-serviceaftale og sammenligne den med sine licensindkøb, hvor eksempelvis områder som licensvedligeholdelse godt kan gå hen og blive en bekostelig affære.

"Datasikkerhed er selvfølgelig også ekstremt vigtigt, og det skal man også huske og undersøge til bunds, hvis man kaster sig ud i skyen," lyder rådet fra Henrik Brix.

Cloud-computing i overhalingsbanen


Her er vinderne på det danske software-marked: Disse teknologier er der for alvor skub i

Læses lige nu

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4. juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job