Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

It-chef i Region Sjælland blev blankt bortvist fra sin stilling for modtagelse af 'gaver og andre fordele' i kølvandet på den store bestikkelsessag, som også involverer Atea og 3A-it.

Den daværende it-chef i Region Sjælland blev for to måneder lodret bortvist af regionens it-direktør, Per Buchwaldt.

Det skete i forbindelse med hans varetægtsfængsling i den store bestikkelsessag, som involverer en række højtstående it-folk i Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og 3A-it.

Alle de sigtede - heriblandt den daværende it-chef - er beskyttet af navneforbud.

'Groft misligholdt'

Ifølge Børsen skrev it-direktør Per Buchwaldt for to måneder siden i et brev til it-chefen, at han 'groft har misligholdt' sin ansættelse som it-chef.

Det er sket ved 'i betydeligt omfang og over langt over grænsen' at have 'modtaget gaver og andre fordele,' skriver it-direktøren til sin medarbejder.

Ligeledes er it-chefen ifølge sin chef i 'uden lovligt forfald' ikke mødt på arbejde, da han sad varetægtsfængslet, hvilket af chefen betegnes som 'væsentlig misligholdelse' af hans kontrakt.

Per Buchwaldt begrunder endelig bortvisningen med, at it-chefen har inddraget andre af regionens ansatte i 'modtagelsen' af bestikkelses-emner. Det drejer sig om de fem ansatte, der også er sigtet i sagen. De er alle fortsat ansat i regionen.

Ifølge Børsen blev it-chefen bortvist af Per Buchwaldt mod slutningen af sin varetægtsfængsling, der strakte sig over tre uger.

Sagens kerne er en særlig konto, som Atea har anvendt til at tilbageføre midler til Region Sjælland. Selv mener Atea, at der er tale om rabat-ordning, mens andre mener, at det har været ganske usædvanligt, at folkene i Region Sjælland selv har haft råderet over pengene, som angiveligt er blevet spenderet på blandt andet dyre ture til udlandet.

På hver sin side i bataljen står de to rivaler 3A-it og Atea, der bekæmper hinanden.

Du kan læse mere om denne kamp her: Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Flere nøglepersoner i begge disse selskaber er sigtede i sagen. De er alle beskyttet af navneforbud. Dog har Ateas topchef, Morten Felding, samt 3A-it-direktør (og tidligere Atea-mand) Peter Trans tidligere selv meddelt, at de er blandt de sigtede.

Peter Trans var blandt de varetægtsfængslede i sagen, har han tidligere fortalt.

Det kan du læse i denne artikel, hvor Peter Trans ligeledes argumenterer for, at der slet ikke var tale om bestikkelse, men en mere almindelig ordning, men at sagen udspringer af en regulær hævnaktion fra Ateas side.

Læs også:

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er 'voldsomme og usande'

Bagmandspolitiet: Bestikkelsessag ligger allerøverst i bunken - flere sigtelser kan være på vej

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere