Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Nyoprettet udviklingsafdeling skal bygge nyt it-system, der skal rette op på det kuldsejlede ejendomsvurderingssystem.

Efter striben af offentlige it-skandaler har Skatteministeriet nu taget konsekvensen og har oprettet sin helt egen selvstændige it-udviklingsafdeling på 60 mand.

De folk arbejder helt uafhængigt af it-afdelingen i Skats hovedsæde i Københavns Nordhavn.

Første opgave for den nye udviklingsafdeling, som holder til i ministeriets bygning på Christianshavn, bliver at udvikle et nyt it-system til ejendomsvurderinger og behandling af klagesager fra borgerne.

Det fremgår af et aktstykke, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Finansudvalg.

Det nye it-system er budgetteret til at koste 96 millioner kroner. Det skal være fuldt indfaset i 2019. Men allerede om halvandet år - i april 2017 - skal de første dele af det nye system være klar til brug.

Markant brud

Når Skatteministeriet nu opretter sin egne it-udviklingsafdeling, som internt går udner navnet ICE (ImplementeringsCenter for Ejendomvurderinger), er det et markant brud med årtiers tradition for at overlade det offentliges it-udvikling til eksterne leverandører som KMD, IBM og CSC.

I hvert fald når det gælder ejendomsvurderinger har den model skabt alt for stor afhængighed af leverandørerne, skriver Skatteministeriet til politikerne i finansudvalget:

"De nuværende it-systemer (...) er baseret på diverse knopskydninger af it-systemer leveret af blandt andet KMD, IBM og CSC. De ældste dele af systemerne er fra 1960-1970'erne. De tre hovedsystemer er udviklet af de nævnte leverandører, der også hver især vedligeholder systemerne. Det er derfor også de tre leverandører, der har indsigten i systemernes opbygning og tekniske funktionaliteter, mens SKATs viden herom er meget begrænset. SKAT har derfor i dag en meget stor afhængighed af leverandørerne," lyder det fra Skatteministeriet.

Ejendomsvurderingerne er et af de talrige områder, hvor dårligt fungerende it-systemer har kastet Skat ud i voldsomme problemer med at holde styr på, hvem der skal betale hvor meget i skat.

Skat har i årevis været under hård beskydning for at sætte værdien af privatboliger og erhvervsejendomme for højt.

Tusindvis af boligejere har klaget over deres ejendomsvurderinger, og i 2013 faldt der for alvor brænde ned, da Rigsrevisionen blandt andet på grund af meget lang sagsbehandlingstid for klagesager skarpt kritiserede Skatteministeriets forvaltning af området.

Computerworld har de forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at stille op til et interview om ICE-projektet. Men trods gentagne henvendelser er ministeriet ikke vendt tilbage.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Top-CIO: Central styring og nyt design kan spare det offentlige for milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere