Artikel top billede

Skype ramt af massive problemer: Opkald dur ikke og kontakterne er offline

Skype-brugere verden over har i øjeblikket problemer med tjenesten.

Microsofts Skype har i øjeblikket store problemer.

I løbet af mandag formiddag har mange brugere oplevet ikke at kunne logge ind på tjenesten, og mange oplever også problemer med presence-oplysningerne, der indikerer, om ens kontakter er online eller ej.

"Nogle af jer kan opleve problemer med Skype presence og ser ikke online (når nogen er online, red.). Vi har opdaget et problem med statusindstillingerne på Skype," meddeler selskabet.

"Ramte brugere er måske ikke i stand til at ændre deres status, deres kontakter vil blive vist som offline, og de vil ikke kunne starte Skype-opkald," lyder det videre.

Skype skriver dog også, at chatbeskeder fortsat leveres på trods af status-problemerne.

En hurtig test her på Computerworld viser, at det umiddelbart er korrekt.

Vi kan dog også bekræfte, at den er gal med presence-oplysningerne. Her snurrer et lille blåt ikon i øjeblikket rundt gang på gang, mens man ikke kan ændre sine online-oplysninger. 

Det fremgår også af en hurtig søgning på Twitter, at rigtig mange brugere i disse timer har problemer med Skype, og den Microsoft-ejede tjeneste skriver da også:

"Vi arbejder på en løsning på dette problem og håber at have en opdatering til jer snart."

Du kan indtil videre benytte browser-udgaven af Skype - læs mere om den her

Læs også:

Test: Sådan fungerer det nye Skype - kør alle dine samtaler fra browseren

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere