Artikel top billede

Smart underskrift: Tag et billede af din autograf og brug det som digital signatur

Adobe og Dropbox har indgået et samarbejde, så det bliver markant lettere at åbne, redigere og videresende pdf'er direkte fra dropbox - hvad end det er på mail eller i en app.

Pdf-filen er en af de mest brugte filtyper, som benyttes i Dropbox.

Det fortæller Adobe i hvert fald, som med cloud-tjenesten Dropbox har indgået et samarbejde, så det bliver markant lettere at håndtere pdf'er.

Direkte fra Dropbox-appen på diverse mobilplatforme - for eksempel iOS - eller fra Dropbox' hjemmeside, kan du nu åbne pdf'er op, så du kan både se, redigere og gemme ændringer.

Lidt på samme måde som Dropbox har indgået samarbejde med Microsoft og Office 365, så Word-, Excel- og PowerPoint-filer alle kan åbnes direkte fra app eller web uden direkte brug af Office-pakken.

"Vores samarbejde med Dropbox vil hjælpe mennesker over hele verden, ikke mindst brugere af Adobe Document Cloud, til at arbejde mere effektivt med dokumenter, når det passer ind i deres dagligdag," siger Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe. 

Dropbox er sammen med Microsofts OneDrive en af de mest populære lagringstjenester i skyen.

Underskriv dine dokumenter på farten
At modtage en pdf til signering kan være en plage (modtag mail, print, underskriv, scan, modtag mail fra printer, vedhæft send, opdag at du har skrevet under det forkerte sted, repeat...), hvilket har startet et stort marked inden for digital signaturer.

Adobe kommer nu med en markant forbedret signatur-software til din Document Cloud-løsning, som skal imødegå den stigende efterspørgsel efter digital signature.

Blandt andet opdateres appen Adobe eSign Manager DC, så du blandt andet kan tage et billede af din underskrift - skrevet på et gammeldaws stykke papir - hvorefter du kan bruge den digitalt. Der bliver også mulighed for at redigere i dokumenter, som allerede er sendt af sted, hvis ikke modtageren har åbnet dem endnu. Smart, hvis du er kommet til at sende et forkert dokument ud, eller opdager en alvorlig fejl.

Ligeledes bliver Adobe Document Cloud også integreret dybere ind i tjenester som Workday, Salesforce og Ariba.

Du kan læse mere om nyhederne i denne blogpost fra Adobe.

Læs også: Adobe: Vi har 3,4 millioner cloud-kunder - og vi er altså kun lige begyndt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere