Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Scorer kassen: Lille dansk it-selskab solgt til amerikansk kæmpe-firma blot 11 måneder efter etableringen

Det lille danske it-selskab Conyak med 11 ansatte er blevet solgt for en formue til amerikansk kæmpefirma blot et år efter, at selskabet blev stiftet. Se her, hvad selskabet kan.

Det lille danske teknologi-selskab Conyak er blot 11 måneder efter etableringen blevet solgt til en af verdens største selskaber inden for online-marketing, amerikanske Gravity4.

Det danske selskab med 11 ansatte blev etableret i november 2014, efter et par års udvikling af selskabets marketing-teknologi.

Parterne vil ikke oplyse købsprisen for Conyak, der har direktør Christian Sundgaard som storaktionær, mens bestyrelsesmedlemmerne Anders Haack Ibsen og venture-manden Jørgen Koefoed hver ejer en mindre del.

Ifølge Børsen ligger salgsprisen imidlertid på mere end 186 millioner kroner for det lille selskab.

Købsprisen vil bestyrelsesformand Anders Haack Ibsen hverken be- eller afkræfte over for Computerworld.

"Det taler vi ikke om," siger han.

Cross device targeting

Conyaks teknologi til såkaldt 'cross-device targeting' gør det muligt for online-annoncører i realtid - på 80 millisekunder - at identificere brugere på alle forskellige former for devices og på basis af interesser, browsing-historik og andre såkaldte dimensioner kan få annoncer eller andet relevant indhold til at nå en bestemt bruger - uanset om han er på mobil, pc, tablet eller andet.

Teknologien kan ret præcist finde ud af, hvad den enkelte bruger interesserer sig for, og det er noget, som har givet vind i sejlene for det lille danske selskab, siden etableringen for et års tid siden.

"Vi har bygget noget unikt i markedet, og det er et drømmescenarie, at vores teknologi nu kan nå ud til hele verden via Gravity4, der kommer med store, globale kunder og kontorer i hele verden," siger han.

Ifølge bestyrelsesformanden har der været ganske god fart i forretningen i det seneste år.

Han vil dog ikke fortælle, hvor stor vækst eller hvor stor omsætning, Conyak har haft i det seneste år.

Selskabet er så nyt, at det endnu ikke har nået at aflevere et årsregnskab.

"Men vi har været rigtigt gode til at skabe omsætning og få landet nogle store kunder på meget kort tid, og på den måde har vi bevist, at vi kan begå os i det her marked," siger Anders Haack Ibsen.

Conyak har blandt andet kunder som Dustin, Skousen, Whiteaway.com og Mofibo.

Han peger samtidig på, at Conyaks teknologi - der er udviklet af et lille hold med kunstig intelligens-eksperten og CTO i Conyak, Jacques Sirot, i spidsen - kke er plaget af nogen form for legacy og gamle ideer, men er fuldstændigt nytænk, hvilket blandt andet betyder, at det kan skaleres til hele verden ret hurtigt.

Overtager i dag

Gravity4 overtager formelt Conyak i dag.

Det danske selskab er det 13. selskab, som amerikanerne køber i løbet af de seneste blot halvandet år.

I den kommende tid skal Conyaks teknologier indlemmes i Gravity4's portefølje af marketingapps, der er samlet i den såkaldte Gravity4 Marketing Cloud, hvor en del af teknologien skal indgå i den centrale platform, mens andet skal anvendes i en ny app.

"Det er ret centrale elementer, som vi her er inde og røre ved," siger Anders Haack Ibsen.

Ifølge ham er handlen kommet i stand via netværk, og det har været en kort proces, der "ikke har strakt sig over måneder."

Det er faktisk gået så hurtigt, at Conyaks 11 ansatte og lille ejerkreds endnu ikke har haft lejlighed til at fejre salget, selv om de reelt får ny ejer i dag.

"Vi har stadig en del, som vi skal nå, så fejringen må komme senere," siger Anders Haack Ibsen.

Med i købet får Gravity4 en række meget centrale targeting-patenter, som Conyak har optaget på teknologier, som gør det muligt at nå de forskellige slutbrugere på alle forskellige typer devices.

"Det er der mange, der døjer med i dette marked. Patenterne betyder, at Gravity4, der i forvejen ejer en række vigtige patenter, får en endnu mere unik position," siger Anders Haack Ibsen.

Han træder i forbindelse med købet tilbage som bestyrelsesformand for selskabet, mens direktør Christian Sundgaard fortsætter i Gravity4.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere