Artikel top billede

Kendt tysk bilfirma går ind i energibranchen: Slidte bil-batterier skal genbruges til storskala-kraftværker

Tyske Daimler AG sætter inden for få måneder selskabets første batteri-park i drift. Det består af nedslidte bil-batterier, som nu finder genanvendelse i samlet flok som 'kraft-værk' for en tysk by.

Bil-branchen arbejder i disse år ihærdigt på at finde fremadrettede, innovative og omkostningseffektive løsninger til at erstatte benzin- og dieselmotorer.

En af kerneudfordringerne er batteri-teknologierne, der har gjort batterier dyre at anskaffe, ligesom de generelt i dag bliver slidte for hurtigt, hvorfor de skal udskiftes og kasseres.

Den tyske bil-producent Daimler AG mener imidlertid at have fundet en løsning på denne omkostningstunge praksis.

Selskabet har nemlig udviklet en metode til at sammenkoble slidte lithium-ion-batterier fra biler i massevis til store energi-værker, der kan anvendes kommercielt.

Daimler AG kalder kraft-værkerne for "2nd use battery storage units."

Hver af dem kommer til at bestå af 1.000 sammenkoblede bil-batterier, der vil have en kapacitet på 13MWh.

Det er planen, at det første kraftværk skal kobles på el-nettet i tyske Lünen i begyndelsen af næste år.

Skal forbedre energileverancer til byer og virksomheder

Her skal batteri-parkerne være med til at optimere el-leverancerne til byen, hvor der - som alle andre steder - er spild i el-produktionen, da el som bekendt skal anvendes i det øjeblik, det produceres.

Hertil kommer, at lager-kapaciteten kan anvendes i en tid, hvor en større og større del af el-produktionen kommer fra sol- og vindanlæg, men typisk forbruges om aftenen, hvor solen ikke skinner, og vinden typisk lægger sig.

For Daimler AG og de øvrige elbil-producenter gælder det, at de garanterer, at deres bil-batterier efter 10 års anvendelse fortsat vil have 80 procent af den oprindelige ydeevne.

Det betyder, at batterierne faktisk kan anvendes i mange år efter, at de er blevet udskiftet i bilerne, hvor høj lagerkapacitet er påkrævet, da bilernes rækkevide ellers bliver for lille.

I de stationære batteri-parker er ydeevnen ikke så vigtig, da de oftere vil blive opladet.

Daimler AG vurderer, at batterierne vil kunne anvendes i 10 år ekstra i batteri-parkerne, efter de er blevet skrottet som bil-batterier.

Daimler AG melder sig med selskabets nye batteri-system således som udfordrer til amerikanske Tesla, der tidligere på året lancerede et nyt batteri-system, som selskabet forestiller sig skal kunne anvendes i de enkelte hjem til at lagre sol-energi eller lignende.

Tesla kalder hus-systemet for 'Powerwall,' mens selskabets kommercielle batteripakke hedder 'Powerpack.' De sidstnævnte kan forbindes i store parker.

Læs også:

Microsoft og Tesla i samarbejde: Ny metode vil kunne øge batteri-levetid markant

Video: Tag med på flyvetur over Teslas gigantiske batterifabrik




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere