"Bredbåndspuljen er udtryk for et politisk ønske om en håndsrækning til de mest trængende, og det er et signal fra regeringen om, at Danmark skal op i digitalt gear - og det er positivt. Men det her er ikke noget, der med et trylleslag kommer til at ændre verden."
Sådan lyder reaktionen fra Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, efter regeringen mandag kom med sit store vækstudspil.
Her finder man blandt andet en ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, der skal tildeles konkrete områder i Danmark over fire år. Læs mere om puljen her.
Dansk Erhverv har store teleselskaber blandt medlemmerne, men også et hav af andre virksomheder rundt omkring i landet, der netop er dem, der kan opleve den digitale infrastruktur som en udfordring.
"Bredbånd er afgørende for alle virksomheder på tværs af branche, størrelse eller geografi - og deres behov handler ikke bare om at kunne logge på for at udfylde selvangivelsen og modtage lidt Digital Post. Det kan også være vikarbureauet, teambuilderen eller købmanden, der laver viral markedsføring i 4K på YouTube," lyder det fra Janus Sandsgaard.
Bredbåndspulje løser ikke problemet
Selvom han og Dansk Erhverv finder det positivt, at regeringen vil styrke et digitalt Danmark, skaber idéen med bredbåndspuljen også bekymrede miner:
"Bare nu ikke, der er nogen, der - fordi de ikke kigger på tallene - tænker: 'Så er problemet løst'. De vil blive skuffede."
Læs også: Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked
Janus Sandsgaard fremhæver, at de 75 millioner kroner om året skal holdes op imod, at telebranchen investerer omkring seks milliarder kroner om året i Danmark.
"Man behøver ikke at være teleekspert for at kunne se, at det er et relativt lille beløb i forhold til et stort beløb."
"Bredbåndspuljen er ikke supergødning, der får træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen. Det kommer ikke til at ske," siger han til Computerworld.
"Det afgørende er uforandret; at politikerne sikrer, at der er gode konkurrencevilkår for markedets spillere"
Hvordan skal pengene fordeles?
Janus Sandsgaard mener dog stadig, at bredbåndspuljen kan få en gavnlig effekt - men det kræver, at pengene bliver brugt på en intelligent måde.
"De embedsfolk, der skal skrue det her konkret sammen, har sendt de små grå på arbejde. Telemarkedet baserer sig på principper om en markedsbaseret og teknologineutral udvikling. Derfor må de små penge ikke komme til at skade de store investeringer."
Hvordan skulle det kunne ske?
"Når der er tale om så store investeringer, som der er i telebranchen, er det vigtigt, at der ikke pludselig er nogle statslige penge, der kommer til at forstyrre konkurrencebilledet."
"Det kan skabe usikkerhed, som får nogle operatører til at spørge sig selv, om man vil gå kommercielt ind i det og det område, hvis staten kommer lige om lidt og gør noget, man ikke har forudset."
"Det er også derfor, vi hepper på gode konkurrencevilkår og et klima, der giver investeringslyst. For øgede investeringer kan oversættes til støre dækning og højere hastigheder, som virksomhederne har brug for."
Læs også: Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd
Janus Sandsgaard mener, at der generelt er en stor opmærksomhed på dette potentielle problem.
Det ændrer dog ikke ved, at fordelingen af pengene vil kræve et grundigt forarbejde, hvis man skal få mest værdi af investeringerne og sikre, at pengene fordeles på en fair måde.
"Embedsværket skal have den spidse pen frem her. Jeg tror ikke man har fundet modellen endnu, også afspejlet i at forslaget ikke er særligt konkret beskrevet, og at der er tale om en forsøgsordning."
Læs også: Ekspert om bredbåndsudspil: Fint forsøg - men tingene er gjort i forkert rækkefølge
Et konkret eksempel er, at der i regeringens udspil står, at pengene skal gå til ‘sammenhængende områder.'
"Det er fornuftigt, for et sammenhængende område giver mest smæk for skillingen, og det peger heller ikke på en bestemt type teknologi og dermed en bestemt aktør i telemarkedet. Men hvornår er man virksomheder/borgere nok til at have et sammenhængende område?" spørger Janus Sandsgaard.
"Hvordan bliver de her kriterier - og hvad gør man, hvis der nu kommer ansøgninger ind for 128 millioner kroner det første år, hvor der kun er 75 millioner kroner at udmønte? Skal pengene så gå til dem, der kommer først, dem der kan handle hurtigst, dem med flest potentielle brugere, eller hos dem, der vurderes mest trængende?"
Dansk Erhverv mener, at der generelt er flere gode takter i regeringens samlede udspil, der skal skabe vækst i hele Danmark.
Blandt andet er det positivt, at kommunerne generelt opfordres til ikke at se mobilmaster som en 'cash cow', men derimod som nødvendig digital infrastruktur, ligesom dækningskrav ved kommende frekvensauktioner er en gode idé, mener Janus Sandsgaard.
Læs også:
Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked
Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd
Ekspert om bredbåndsudspil: Fint forsøg - men tingene er gjort i forkert rækkefølge
Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det for telebranchen
