Artikel top billede

Ingen vej uden om: Derfor er de gamle brancher nødt til at samarbejde med de smarte it-drenge

Computerworld mener: De etablerede brancher bliver nødt til at indrette sig på de præmisser, som de bliver tilbudt af de fremadstormende digitale virksomheder.

Når forbrugerne bliver stadig mere digitale opstår der nogle gange et vakuum mellem dem og de brancher, der ikke formår at gribe de muligheder som internettet tilbyder.

Det vakuum står en ny gruppe af virksomheder klar til at udfylde. Det har vi set talrige eksempler på gennem de seneste år.

Allerede i begyndelsen af dette årtusinde fik Just Eat succes ved at skabe forbindelse mellem på den ene side unge digitale pizza-kunder, og på den ande side landets pizzeriaer, der sjældent var særligt digitale.

Efterfølgende har vi set app-udviklere herhjemme såvel som i udlandet, der har forsøgt at skabe kontakt mellem de digitale forbrugere og taxabranchen.

Analoge brancher stritter imod

På Computerworld har vi i denne uge portrætteret danske Autobutler, der kæmper for at digitalisere en helt tredje branche - nemlig værkstedsbranchen.

Det er dog ikke nogen nem opgave at digitalisere brancher, der består af små virksomheder uden digitalt mindset.

Eksempelvis har en af værkstedernes brancheorganisationer frarådet sine medlemmer at samarbejde med Autobutler, og ifølge Peter Zigler, der er medstifter af Autobutler, blev der i store dele af den etablerede branche set skævt til "de unge smarte edb-drenge", der nu ville ind i branchen. 

Samtidig har det vist sig, at selvom et stigende antal værksteder tilmelder sig Autobutler, så har en del af værkstederne brug for en god portion oplæring, før de får den digitale tankegang ind under huden.  

"Derfor er der meget holden i hånd i starten (...) det er det klassiske problem, når brancher, der ikke er særligt digitale, bliver digitaliseret. Vi ved, at Just-Eat oplevede præcis det samme med pizzeriaerne," siger Peter Zigler til Computerworld.

"The full stack startup"

Dette er især en udfordring for virksomheder, der kun bygger et enkelt led af den samlede kæde. I dette tilfælde software-platformen. 

Derfor ser vi i dag eksempler på at flere startups tager ejerskab på hele kæden. Startups der vælger denne tilgang bliver af det berømte venturekapitalselskab Andreessen Horowitz kaldt for "full stack startups"

Andreessen Horowitz fremhæver ofte Uber som et eksempel på et "full stack startup".

Mange iværksætter-virksomheder har før Uber forsøgt sig med at digitalisere taxaindustrien, men de er ofte løbet panden mod muren, fordi taxabranchen har haft svært ved tilpasse sig den digitale virkelighed og ikke har set en konkurrencefordel i moderne software og apps. 

Herhjemme har vi set, hvordan den danske app Drivr gennem flere år har bygget en fremragende taxabestillings-app, men gentagne gange er løbet ind i konflikter med den etablerede branche. 

I mellemtiden har Uber valgt at skabe hele tjenesten fra scratch. Uber har haft én samlet vision for fremtidens transport og selv realiseret den.

Det er på alle måder en mere krævende tilgang, men gevinsten er til gengæld endnu større for de iværksættere, der har succes med det. 

Derfor bliver de etablerede brancher også nød til at indrette sig på de præmisser, som de bliver tilbudt af virksomheder som Autobutler, Drivr eller Just Eat.

Alternativet er at vente på, at der dukker en større trussel op fra en "full stack-virksomhed", der ikke ønsker at samarbejde med den etablerede branche, men i stedet ønsker at erstatte den fra top til bund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere