Artikel top billede

Kinesisk it-gigant på trapperne med selvkørende bil

Den kinesiske søge-gigant Baidu tester for tiden selskabets første selvkørende bil.

Den kinesiske søgekæmpe Baidu melder sig på banen som en udfordrer til ikke mindst Google på markedet for selvkørende biler.

Kineserne har netop gennemført en testtur med selskabets ny-udviklede grej til selvstyring, som blev monteret på en BMW 3'er.

Baidu har i et års tid samarbejdet tæt sammen med BMW i udviklingsarbejdet af selvstyrende teknologier, og Baidu meddelte tidligere på året, at selskabet ville præsenter en selvkørende bil inden årets udgang.

På testturen på omkring 30 kilometer gennemførte BMW'en ifølge Baidu både højre- og venstre-sving, vognbane-skift, overhalinger, indfletninger og u-vendinger, ligesom den bremsede automatisk, når den opdagede biler foran sig.

Ifølge selskabet nåede bilen en tophastighed på 100 kilometer i timen på test-turen.

Det er uvist, hvor langt Baidu reelt er med udviklingsarbejdet i forhold til Google, der har arbejdet på sin selvkørende boble i årevis. Den ses jævnligt i området omkring Googles udviklings-hovedkvarter i Californien.

Den kan du læse mere om her:  De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil - uden rat og pedaler

Baidu arbejder angiveligt på selvkørende teknologi, der skal anvendes i rutebiler og busser via selskabets såkaldte Baidu AutoBrain Technology.

Baidu er på mange måder Kinas pendant til Google, og selskabet ligger tæt i kølvandet på Google på flere områder.

For eksempel har Baidu udviklet kamera-brillerne Baidu Eye, der minder en del om Google Glass.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere