Artikel top billede

Mand bag ny type Nigeriabrevs-trick står til 30 års fængsel

En ny type nigeriabreve er dukket op i USA, hvor flere virksomheder er blevet lænset for milliarder af kroner. Nu står en 28-årig nigerianer til 30 års fængsel for en lille del af forbrydelserne.

Dear sir/madam-spambreve med løfter om at få del af en større arv på milliardvis af kroner, hvis man blot sender et mindre beløb til afsenderen, har floreret i vores indbakker i snart to årtier.

Inden for de seneste par år er der så kommet flere nye udgaver af disse såkaldte nigeria-breve, der er opkaldt efter det vestafrikanske land, da de første afsendere af disse svindelbreve og -telefaxer kom fra Nigeria, som stadig står for hovedparten af snydeforsøgene.

Læs også: Advarsel: Ny type Nigeria-breve vælter ind i danske mail-indbakker

En nyere variant af nigeria-brevene er også kaldt 'CEO-svindel' eller 'Business Email Compromise'.

De fungerer ved, at afsenderen afsender mails og lader til at være topchef i en virksomhed til virksomhedens medarbejdere, der har autoritet til at sende penge over nettet.

Senest er den 28-årige nigerianer Amechi Colvis Amuegbunam på studentvisum i USA blev snuppet for denne type mail-svindel, efter han havde narret godt fire millioner kroner ud af 17 virksomheder i den amerikanske delstat Texas.

Han blev fængslet i sensommeren og står nu til 30 års fængsel og en million dollar i bøde, hvis han bliver dømt skyldig, skriver The Dallas Morning News.

Taber fem milliarder kroner

Amechi Colvis Amuegbunams forbrydelse er dog bare en dråbe i havet i den nye form for mailsvindel.

Det skyldes, at FBI har anslået, at omkring 7.000 amerikanske virksomheder er blevet lænset for sammenlagt godt fem milliarder kroner i perioden oktober 2013 til august 2015.

Det svarer til, at hver virksomhed i gennemsnit har mistet trekvart million kroner til email-svindlere i de seneste to år.

Hele sagen med de mange virksomheder, der har mistet mange penge som følge af snydemails fra især Afrika, Østeuropa og Mellemøsten, har kunnet lade sig gøre, fordi svindlerne har købt sig til et domæne, der minder meget om den bedragede virksomheds.

The Dallas Morning News beskriver, at blandt andre elektricitetsforsyningsselskabet Luminant er blevet misbrugt, og det skyldes eksempelvis, at svindlerne har brugt maildomænet lumniant.com.

Mere troværdige mails

I eksemplet er der byttet rundt på to bogstaver mellem det korrekte virksomhedsnavn og svindelnavnet, så en uopmærksom medarbejder ikke aner uråd og derefter sender de ønskede penge.

Pengene bliver i første omgang sendt til de såkaldte muldyrs bankkonti.

Læs også: Muldyr står til fængsel: Lænsede firmas netbank for 1,8 mio.

Herefter ryger de videre til banker i blandt andet asiatiske lande som Kina eller hævet og sendt via elektroniske pengeoverførsler a la Western Union, som ikke kan spores.

Udover brug af snedigere metoder til at målrette mails til korrekte medarbejdere, der normalvis overfører penge til udenlandske virksomheder, har de nyere versioner af nigeria-brevene også fået en sproglig opstramning.

Dermed kan det være sværere end tidligere at identificere mails med elendig grammatik som nigeria-breve, oplyser FBI til The Dallas Morning News.

Læs også: 
Galleri: Sådan gennemskuer du snedige phishingmails

Nigeria-svindlere taler ud: Sådan fupper vi dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere