NNIT sparker væksten i vejret efter sit første år på børsen

Den danske it-gigant NNIT kan efter det første år på børsen notere sig vækst i både regnskabet og på medarbejderfronten. Læs her, hvad succesen betyder for aktionærerne.

Artikel top billede

Knap et år efter, at NNIT indtog finansmarkederne med et brag af en børsnotering, har selskabet afleveret sit første årsregnskab.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT - aktien steget 40 procent på tre minutter

Her er der vækst over hele linjen, hvor omsætningen er steget med 7,9 procent til 2,6 milliarder kroner, mens bundlinjen er vokset fra 209 millioner til 212 millioner kroner.

Det er stadig NNIT's Life Science-portefølje målrettet medicinalindustrien, der er den største omsætningsmotor, mens selskabet er vokset mest på sine løsninger til den offentlige sektor.

"I vores første år som børsnoteret selskab har vores præstation været betryggende, og vi har leveret på vores målsætninger," forklarer NNIT-direktør Per Kogut i en meddelelse ovenpå regnskabet.

"På trods af et konkurrencepræget marked og modvind på valutamarkederne har vi været i stand til at levere en organisk vækst på 7,9 procent og en operating profit margin på 10,3 procent," fortsætter Per Kogut i meddelelsen ovenpå regnskabet.

Forventer vækst igen i år

Det solide resultat i det første år efter børsnoteringen forventer NNIT vil fortsætte i den kommende tid.

Væksten på omsætningen afventes vil stige med yderligere fem procent i 2016, mens selskabet også ser frem til, at bundlinjen bliver fedet op i det kommende år, hvilket utvivlsomt vil glæde aktionærerne.

"Vores opmuntrende resultater herunder den kraftige stigning i de frie pengestrømme på 38 procent gør os i stand til at foreslå et udbytte på fire kroner per aktie svarende til en tilbagebetaling på 46 procent af nettooverskuddet," lyder det fra NNIT-direktør Per Kogut på selskabets hjemmeside i kølvandet på regnskabsaflæggelsen.

Vokser også på medarbejderfronten

Også antallet af NNIT-medarbejdere er steget i det forgangne regnskabsår hos det store danske it-selskab.

5,9 procent lyder medarbejdervæksten, så NNIT i dag er 2.538 medarbejdere fra mere end 50 forskellige nationaliteter.

Her lyder kønsfordelingen på godt 70 procent i mændenes favør, mens kvinderne altså tegner sig for knap 30 procent af medarbejderstaben.

It-selskabet med hovedsæde i Danmark har i løbet af 2015 blandt andet åbnet en ny afdeling i England.

Læs også: 
NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S